The posting
Sorterings- og pakkemedarbejdere søges til aften- og nattevagter i Brøndby
Vil du tjene ekstra penge – og få vagter direkte gennem vores app?
Er du klar på et aktivt job, hvor du får brugt kroppen, og kan du arbejde 2-5 gange om ugen, så er det måske dig, vi søger.
Vi søger friske, stabile og arbejdsomme vikarer til sortering og håndtering af pakker på aften- og nathold i Brøndby. Du får mulighed for at arbejde 2-5 gange om ugen, så jobbet nemt kan kombineres med fx studie eller andet arbejde. Det er perfekt til dig, der sparer op til dine fremtidsdrømme – eller bare gerne vil have lidt ekstra luft i økonomien og give lidt ekstra gas med julegaverne i år. Du behøver ikke have erfaring fra lignende arbejde. Vi sørger for grundig oplæring, så du bliver godt klædt på til opgaverne. Det vigtigste er, at du har fysikken i orden, kan tage fat og er klar på et stående og aktivt arbejde, hvor kroppen er i gang det meste af vagten.
Dine primære arbejdsopgaver
- Sortering og scanning af pakker
- Tømning og fyldning af container
- Diverse ad hoc-opgaver på terminalen
Arbejdstider
Aften: 17.30-23.00 og sommetider 15.00-23.00
Nat: 23.00-06.30
Vi søger dig, som
- Er mødestabil
- Har en god fysik og trives med et aktivt og stående arbejde
- Taler og forstår dansk og/eller engelsk på et godt niveau
- Har en grundlæggende forståelse for IT og kan anvende håndscanner og andre digitale værktøjer
- Kan arbejde 2–5 gange om ugen og tage vagter med kort varsel
Du tilbydes
- Grundig oplæring
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på sikkerhed og samarbejde
- En aktiv arbejdsdag, hvor tiden går hurtigt
- Løn efter gældende overenskomst
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen – vi ser frem til at høre fra dig.
Er du i tvivl om det er det rette for dig eller har du spørgsmål og ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Julie Hansen på [email protected] eller telefon 41 21 13 18 eller Caroline Johansen på [email protected] eller på telefon 41 21 13 08.
Alle henvendelser behandles fortroligt. Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet. Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.



