The posting
Er du Social- og sundhedsassistent? Så har vi brug for dig i vores vikarkorps. Du får du en enestående mulighed for faglig udvikling og til selv at bestemme din arbejdstid.
Amager-Hvidovre hospital søger timelønnede social- og sundhedsassistenter til vores Vikarkorps. Vi dækker vagter på alle sengeafdelinger på Amager og Hvidovre hospital, samt Glostrup hospital på afdelingerne for hjerne og nervesygdomme.
Som en del af vores nye Region Øst, vil vi tillige tilbyde vagter på de 5 Sundheds- og Omsorgspladser, som er placeret på 5 matrikler i vores optageområde på Amager og Vestegnen. Det er en ny og spændende opgave, hvor vi skal skabe nye arbejdsgange, styrke fagligheden og udvikle et fælles sundhedsfagligt tilbud tæt på borgerne.
Du kan både udvikle dine basiskompetencer og få specialekendskab. Måske finder du dit nye drømmejob her?
Du er velkommen til at komme forbi Vikarkorpset til et uformelt besøg og høre mere om at være vikar. Vi bor på Hvidovre hospital på Vestre Hospitalsvej 3A, Pavillon 6
Du skal være vikar her fordi:
- Der tilbydes vagter i spændende specialer på flere matrikler i hele vores optageområde
- Du får vagter ud fra dine kompetencer
- Du vælger selv hvilke vagter du vil have og hvornår. Du kan booke vagterne hjemmefra
- Vi er tilgængelige og der er altid tid til en snak. Du kan låne en PC i vikarkorpsets åbningstid samt få hjælp til koder, log-in, e-kurser osv
- Du kan altid ringe til bookingkontoret hvis du har spørgsmål. Vi har åbent i dagtid mandag-fredag
Du skal have:
- Dansk autorisation som social- og sundhedsassistent
- Erfaring fra kliniske somatiske hospitalsafdelinger eller fra sundheds- og omsorgspladser i kommunen
- Gode sprogkundskaber, dansk i skrift og tale
- Gode samarbejdsevner, være serviceminded og omstillingsparat til forskellige arbejdsgange i afdelingerne
- Kendskab til hospitalets IT-systemer
- Stabilt fremmøde
Vikarkorpset er et lille team bestående af 1 oversygeplejerske og 2 bookingspecialister. Vi ansætter sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygeplejestuderende på timeløn. Organisatorisk hører vikarkorpset under infektionsmedicinsk chefsygeplejerske.
Der er løbende ansættelsessamtaler. Samtalerne afholdes på Hvidovre Hospital
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til vikaraftalen indgået mellem RegionH og FOA. Der udbetales løn hver 14. dag. Børneattest indhentes på alle vikarer. Du kan finde flere oplysninger på Hvidovre hospitals hjemmeside
Hvis du vil vide mere om stillingen så kontakt bookingspecialist Michelle Skovshoved på telefon 30612128 eller på mail [email protected], eller oversygeplejerske Benedikte Pallesgaard Egtved på telefon 24949836 eller på mail: [email protected]



