The posting
Har du lyst til at arbejde om natten og være med til at skabe tryghed, omsorg og ro for voksne med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser? Trives du med ansvar, selvstændighed og en arbejdsrytme med syv arbejdsdage efterfulgt af syv fridage? Så har vi det perfekte job!
Hos Pilebakken i Assens Kommune søger vi en vågen nattevagt.
Stillingen er på 32 timer om ugen, hvor du arbejder syv dage og derefter har syv dage fri.
Hvem er vi Pilebakken er et bosted for 38 voksne med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.
Vi er opdelt i to afdelinger, Øst og Vest. Stillingen er på afdeling Øst.
Afdeling Øst har 22 lejligheder, og på afdeling Vest er der 16, hvoraf to er aflastning.
Du får ca. 20 engagerede kollegaer på dag- og aftenhold, som består af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, omsorgshjælpere, SSA-elever og pædagogstuderende.
Som arbejdsplads kan vi bl.a. tilbyde:
- Faglige udfordringer
- Fantastiske beboere
- En arbejdsplads, der hele tiden udvikler sig
- En synlig, nærværende og professionel ledelse
- Skriftlig dokumentation foregår i IT-systemet Nexus
Om jobbet Pilebakken rummer beboere med forskellige problemstillinger, bl.a. immobilitet, Downs syndrom og demens m.m. Flere beboere har autistiske træk, og der arbejdes med strukturerede forløb.
Fælles for beboerne i begge afdelinger er, at de har behov for individuel hjælp, støtte og vejledning i alle livets aspekter.
Der kan derfor opstå mange forskelligartede opgaver om natten, som du skal være indstillet på at tage ansvaret for.
Hvem er du Du har kendskab til målgruppen og erfaring med eller lyst til at arbejde om natten med voksne personer med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Du sætter borgerne i centrum og vil være med til at sikre borgerne en god døgnrytme.
Desuden lægger vi vægt på, at du:
- er god til at være vågen og arbejde om natten, herunder at tage ansvar for nattilsyn på 22 borgere og udføre opgaver som bl.a. at spritte flader af og rense kaffemaskinen
- har en positiv tilgang til arbejdet og er robust, fleksibel og evner hurtig omstilling og prioritering af opgaver
- kan kommunikere på en respektfuld måde også i pressede situationer
- har kendskab til IT-systemet Nexus
- er nærværende, indfølende og kan, gennem de signaler borgeren udsender, aflæse og mærke borgernes behov og yde omsorg derefter
- kender værdien af den gode dialog og samarbejdet med beboere og kollegaer
- er ansvarlig og grundig i natopgaverne med og omkring borgerne
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse. Derudover skal du have gyldigt kørekort.
Vil du vide mere Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Carina Svendsen på tlf. 24 43 93 43 eller leder Valdemar Skaaning på tlf. 21 81 49 85.
Ansøgningsfristen er den 30. november 2026 kl 23.59.
Vi glæder os til at læse din ansøgning og gør opmærksom på, at der afholdes samtaler løbende.
Flyt til Vestfyn Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.



