The posting
Du bliver en del af et fælles driftsteam, der varetager den daglige drift og beboerservice i både Rådhusdammen i Albertslund og Frydenhøjparken i Hvidovre.
Er du passioneret omkring ejendomsservice og skabelsen af hyggelige bo-miljøer gennem pleje og vedligeholdelse af grønne områder? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om jobbet | Spændende og alsidige opgaver i en dynamisk hverdag
Bliv en del af vores team bestående af en ejendomsfunktionær og en driftsleder, hvor du får ansvaret for at levere effektiv, positiv og god service til vores beboere. Din hverdag vil blandt andet inkludere:
- Foretage ind- og fraflytningssyn
- Udføre mindre håndværksmæssige opgaver og beboerservice
- Tilsyn med varmecentraler, vaskerier og beboerlokaler
- Hjælpe med at vedligeholde bygningernes tekniske installationer og driftens maskinpark
- Samarbejde med eksterne leverandører
- Pasning og vedligeholdelse af grønne områder og udearealer
- Deltage i saltning og snerydning i dagtimerne
Om dig | fleksibilitet - fokus på fællesskab
Din baggrund er underordnet, hvis du er den rette brik til vores team. Vi skal nok lære dig det praktiske. Det vigtigste er lysten til at lære nyt og bidrage til et positivt arbejdsmiljø. Dog vil brancheerfaring og/eller en håndværksmæssig baggrund være en fordel.
Udover dette ser vi gerne følgende kvaliteter hos den ideelle kandidat:
- Evnen til at tænke innovativt og komme med kreative løsninger på udfordringer
- En proaktiv tilgang til arbejdet, der viser initiativ og selvstændighed
- Et positivt og energisk sind, der kan bidrage til et dynamisk arbejdsmiljø
- En passion for service og evnen til at skabe gode relationer til vores beboere og samarbejdspartnere
- Villighed til at deltage i teamaktiviteter og bidrage til et positivt fællesskab på arbejdspladsen
Det er et krav at du har kørekort, da du nogle gange kommer til at køre imellem afdelingerne. Kørsel i egen bil afregnes efter statens takster.
Vi tilbyder | En sjov og udfordrende arbejdsplads
Som en del af Boligselskab Rådhusdammen i Albertslund og Frydenhøjparken i Hvidovre kan du se frem til et spændende og alsidigt 20-timers job med gode løn- og arbejdsforhold, herunder sundhedsforsikring – du omfattes af gældende overenskomst på området. Har du interesse for flere arbejdstimer, vil vi gerne arbejde hen imod at kunne udvide stillingen, hvis det bliver muligt. Vi har en stærk fællesskabsånd, hvor vi værdsætter ambitioner, samarbejde og ikke mindst godt humør.
Ansøgning | Vær med til at forme fremtiden
Har du lyst til at være en del af vores team? Så lad os høre fra dig! Vi gør ansøgningsprocessen lidt anderledes og beder dig svare på tre spørgsmål i stedet for en traditionel motiveret ansøgning.
Spørgsmål 1: Hvad har du lavet på din seneste ferie?
Spørgsmål 2: Hvilke opgaver trives du mest med i dit nuværende arbejde?
Spørgsmål 3: Hvordan har du det med at lave fejl?
Send os dit svar på vores tre spørgsmål og dit CV senest den 16. November 2026 ved at trykke på "Søg stillingen" nedenfor. Vi ønsker at besætte stillingen så hurtigt som muligt og senest den 1. december. 2026. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Har du brug for mere information om jobbet, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Palle Frandsen på telefon 21 34 89 46 eller Driftschef Frank Svendsen på telefon 24 64 26 34



