The posting
Vi søger en social- og sundhedsassistent med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller tidligere.
Du vil arbejde i et team sammen med to meget erfarne assistenter, og hvor du sammen med social- og sundhedshjælpere ernæringsassistent og husassistent dækker 2 huse med i alt 20 beboere. Vi arbejder med faste rulleplaner for 4 uger og arbejder hver anden weekend.
Stillingen er på 31,875 timer i gnsn. pr. uge, løn efter gældende overenskomst mellem FOA og KL.
Vi arbejder i en travl hverdag med mangeartede og komplekse plejeopgaver. Du vil opleve et team med meget dedikerede medarbejdere som hver dag med stor faglighed søger at skabe den bedst mulige hverdag for 20 beboere. De daglige opgaver udføres i et godt tværfagligt samarbejde, pleje, sygepleje og terapeuter imellem. Du vil som assistent få store muligheder for at sætte din faglighed i spil i et samarbejde med gruppen og med teamleder sygeplejerske Jonna Hansen.
Herud over vil vi beskrive os selv som en arbejdsplads hvor vi tager hånd om hinanden og har fokus på arbejdsmiljø og trivsel for den enkelte, og for helheden.
Vi forventer, at du bidrager med en helhjertet indsats, og at du ser dig selv som en holdspiller.
Begrebet rehabilitering findes i mange sammenhænge. På Caspershus har vi udvidet det til ”livsorienteret rehabilitering” som plejefaglig tilgang. Heri ligger, at vi hele tiden er opmærksom på borgerens aktuelle situation så vi tilpasser pleje og anden hjælp, ikke blot efter hvad borgeren kan og ikke kan, men efter hvordan borgerens hele livssituation er lige nu og her. Læs gerne beskrivelsen på vores hjemmeside www.caspershus.dk. Her finder du også generelle oplysninger om Caspershus.
Skriftlig ansøgning til adressen Caspersvej 7, 9900 Frederikshavn eller på mail til teamleder, sygeplejerske Jonna Hansen ([email protected]) frem til og med den 23. november 2026 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48. Du er velkommen til at kontakte Jonna Hansen på tlf. 98424355, med spørgsmål vedrørende stillingen.
__________________________________________________________________
Caspershus er en selvejende institution med en bestyrelse som øverste myndighed. Vi har driftsoverenskomst med Frederikshavn Kommune for institutionens 60 pladser, heraf 10 pladser i skærmet afsnit for borgere med demens. Udover de 60 boliger, har vi træningscenter for beboere og for borgere der er visiteret til ambulant træning.



