The posting
Ingen dage er helt ens hos os og du får derfor en varieret arbejdsdag med administrative opgaver inden for blandt andet elevadministration, statistik eller økonomi, koordinere møder, tage imod socialrådgivere eller psykologer eller sørge for, at der er en kop kaffe gjort klar til et møde.
Du kommer til at arbejde på et travlt kontor i tæt samarbejde en anden administrativ medarbejder. Kontoret består derudover af tre ledere indenfor almen, en leder af specialområdet, samt tre koordinatorer på specialområdet.
Din nærmeste teammakker bliver vores administrative medarbejder, som du kommer til at dele arbejdsområder med.
Vi søger en engageret og struktureret administrativ medarbejder, som kan varetage administrative opgaver for skolens ledere, koordinatorer og medarbejdere. Du får ansvar for en række administrative opgaver og mulighed for at præge, hvordan de løses og tilrettelægges. Derudover indgår du i skolens administrative fællesskab, hvor du sammen med vores administrative medarbejder, varetager skolens samlede administrative opgaver.
En alsidig hverdag med ansvar og samarbejde Du får en varieret arbejdsdag som til tider kræver fordybelse og præcision, mens andre indebærer kontakt med elever, forældre, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.
Vi prioriterer gode muligheder for både samarbejde og fordybelse og tror på, at vi får de bedste resultater, når vi bringer medarbejdernes kompetencer i spil. Derfor kan den konkrete opgavefordeling tilpasses dine erfaringer, styrker og interesser.
Dine opgaver kunne blandt andet bestå af: Administration i specialafdelingen
- Elevadministration og administrative opgaver i Aula.
- Koordinering af revisitationer og indhentning af samtykker
- Administration af kørselsbestillinger.
- Planlægning og administration i forbindelse med eksamensafvikling.
- Personaleadministration, herunder lønaftaler, barsel, orlov og sygefravær.
- GDPR, oprettelse og journalisering af sager.
- Telefonbetjening og administrativ support.
Økonomiopgaver på tværs af almen- og specialområdet
- Fakturahåndtering og øvrige økonomiadministrative opgaver.
- Udarbejdelse og opfølgning på månedlige forbrugsrapporter.
- Udarbejdelse af statistik og ledelsesinformation.
- Øvrige økonomiopgaver
Derudover er vi et travlt kontor med behov for alsidige kompetencer, så kan du byde ind med særlige kompetencer ift. Sociale medier, grafiske opgaver eller noget tredje høre vi gerne herom.
Hvem er du? Vi forestiller os, at du har en administrativ uddannelse, f.eks. som kontorassistent med speciale i administration eller tilsvarende. Du kan også have en anden relevant uddannelses- eller erfaringsmæssig baggrund.
Vi lægger blandt andet vægt på, at du:
- Arbejder struktureret og har sans for detaljer.
- Har flair for administrative opgaver og gerne også tal og økonomi.
- Kan bevare overblikket og prioritere, når arbejdsdagen ændrer retning.
- Kommunikerer klart og professionelt.
- Er imødekommende og serviceminded.
- Har gode ITkompetencer og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer
- Trives med selvstændigt ansvar og samtidig bidrager positivt til samarbejdet med kolleger.
- Selvstændig og kan tage ansvar for planlægning af egne opgaver.
Erfaring fra en offentlig organisation vil være en fordel. Det samme gælder kendskab til SBSYS, KMD Rollebaseret, TEA, TRIO og Aula.
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Vi er åbne over for forskellige faglige profiler og vægter motivation, engagement og lysten til at lære mindst lige så højt som konkrete erfaringer. Det vigtigste er, at vi finder den rette person til opgaverne og vores arbejdsfællesskab.
Vi løfter i fællesskab Hos os får du mulighed for at arbejde selvstændigt med dine egne ansvarsområder og samtidig blive en del af et administrativt fællesskab, hvor vi sparrer med hinanden og hjælper til, når der er behov for det.
Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen, som har lyst til at tage ansvar og være med til at sikre en velfungerende administrativ hverdag i vores specialafdeling.
Ansættelsesvilkår Fast stilling på 30-37 timer om ugen efter aftale.
Arbejdstiden følger skolens ferieplan, hvilket betyder, at den ugentlige arbejdstid i skoleugerne tilpasses det aftalte timetal og skolens ferieperioder.
Ansøgningsfrist Vi skal have din ansøgning senest den 20. november 2026 kl. 20.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 25. november 2026.
Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Rebild Kommune indhenter børne- og straffeattest.
Yderligere oplysninger kan fås på skolens hjemmeside og ved at henvende sig til skoleleder René Henriksen på telefon 41 77 61 19.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.



