The posting
STP Forlystelser på Dyrehavsbakken søger en kollega med elektriker- eller mekanisk baggrund, der har erfaring med reparationer og vedligehold af maskiner til vores forlystelser og spil på Bakken.
Om jobbet:
Du vil som tekniker referere til ledelsen og indgå i både vores interne og eksterne team på tværs af fagdiscipliner.
Vores tekniske team står for de daglige vedligeholdelsesopgaver, udfører reparationer, oplærer personale, forbedrer og modificerer vores maskiner og udstyr igennem udviklingsprojekter og står for koordinering med eksterne leverandører.
Du vil primært varetage eftersyn, fejlfinding og reparation af mekaniske, hydrauliske og pneumatiske maskindele. Dertil vil du være ansvarlig for løbende udvikling af vores maskiner indenfor dit givne fagområde.
Din profil:
Vi søger dig, der har:
- en stærk teknisk baggrund
- en uddannelse som elektriker, automekaniker, flymekaniker, skibsmekaniker eller lignende
- ingen problemer med at arbejde i højder
- stor faglig stolthed
- forståelse for at alt arbejde skal dokumenteres, og der også må forventes kontorarbejde og koordinering med eksterne leverandører mv.
- lyst til at indgå i et team og dagligt løse praktiske problemer konstruktivt og effektivt efter gældende standarder
- overblik og kan overskue flere projekter på en gang
- kørekort til truck og lift er en fordel
Vi tilbyder:
- Løn efter kvalifikationer inkl. pension og helbredsforsikring
- En arbejdsplads i skønne omgivelser og med kolleger i både Cirkusrevyen og Korsbæk
Der må forventes skæve arbejdstider med weekend- og aftenarbejde i de perioder, hvor Bakken har åbent.
Du vil blive introduceret til jobbet af en erfaren kollega, som vil gennemgå maskinernes opbygning, de rutinemæssige eftersynsplaner samt evakueringsprocedurer på de enkelte forlystelser samt vores dokumentationsprocedurer
Send et par linjer om dig selv og dit CV til Anette Hjorth på mail [email protected]
Mærk mailen ”Ny kollega STP”
Ansøgningsfrist den 1. december
Om STP Forlystelser:
Vi er en familieejet virksomhed, som varetager drift og vedligeholdelse af i alt 9 kørende forlystelser og 3 spilforretninger på Dyrehavsbakken. Vores vigtigste opgave er at levere en sjov og uforglemmelig oplevelse til vores besøgende gæster, hvor sikkerheden er i top. Den tekniske afdeling skal sikre at driften af de kørende forlystelser foregår efter gældende lovgivning og standarder på sikker og forsvarlig vis.
STP Forlystelser er en del af den største koncern på Bakken og er tilknyttet til både Cirkusrevyen og Korsbæk. Du vil blive en del af en helt særlig arbejdsplads, hvor hver dag byder på nye spændende opgaver og udfordringer i et meget dynamisk miljø. Mange opgaver skal løses i samarbejde med dine kollegaer, dine fagkompetencer og samarbejdsevner vil være helt centrale. Jobbet vil foregå i unikke og fantastiske omgivelser midt i Dyrehaven.



