The posting
Danfoods ApS er en af Danmarks stærke totalleverandører inden for fødevarer og non-food. Vi har fem afdelinger i Herning, Odense, Aarhus, Aalborg og Ishøj.
Vi har vores egen fødevare- og kødproduktion med en omfattende maskinpark bestående af mange forskellige produktionsmaskiner og tekniske anlæg.
Vi søger derfor en dygtig og alsidig maskinmester / servicetekniker, der kan sikre, at vores maskiner og tekniske udstyr fungerer optimalt.
Arbejdssted: Primært Herning, men arbejde i vores øvrige afdelinger kan forekomme.
Dine arbejdsopgaver
- Vedligeholdelse, fejlfinding og reparation af produktionsmaskiner.
- Fejlfinding på mekaniske og elektriske systemer.
- Service af maskiner i vores kødproduktion og opskæringsafdeling.
- Vedligeholdelse af virksomhedens øvrige tekniske installationer og udstyr.
- Installation og opstart af nye maskiner.
- Forebyggende vedligeholdelse for at minimere driftsstop.
Dine kvalifikationer
- Uddannet maskinmester, automatiktekniker, industrielektriker eller tilsvarende teknisk baggrund.
- Erfaring med reparation og vedligeholdelse af maskiner.
- God mekanisk og teknisk forståelse.
- Selvstændig, fleksibel og løsningsorienteret.
- Du taler dansk eller engelsk. Tyrkisk er en fordel.
Vi tilbyder
- En alsidig stilling med ansvar og selvstændighed.
- Arbejde med en stor og varieret maskinpark.
- Et godt arbejdsmiljø i en virksomhed i vækst.
- Løn efter kvalifikationer.



