The posting
Vil du være med til at formulere målsætningerne og sætte retningen for sekretariatets virke, og sikre sammenhængen mellem de strategiske beslutninger og det løbende faglige arbejde? Ja, så er du måske den nye vicedirektør til sekretariatet.
Om jobbet Som vicedirektør har du en central rolle i forhold til den strategiske ledelse og retningen for sekretariatets faglige udvikling. Du skal sikre sammenhæng mellem målsætningerne for sekretariatets virke, de strategiske beslutninger og det løbende faglige arbejde.
Du refererer til og er stedfortræder for direktøren, og I udgør sammen direktionen. Chefgruppen udgøres derudover af en kontorchef og administrationschefen.
Sekretariatet har lidt over 30 medarbejdere med ca. 2/3 tilknyttet afdelingen i Horsens og resten i København. Vicedirektøren har arbejdssted i København, men en vis rejseaktivitet må forventes.
Sekretariatet bistår formandskabet for De Økonomiske Råd med at udarbejde tre årlige rådsrapporter, to til Det Økonomiske Råd og én til Det Miljøøkonomiske Råd, og med at varetage rollen som produktivitetsråd, overvåge de offentlige finanser (finanspolitisk vagthund) og gennemgå ministeriernes regneregler. Endelig organiserer sekretariatet en række konferencer og seminarer, ligesom det med udgangspunkt i den nyeste viden udvikler og vedligeholder analyseredskaber, metoder og modeller.
Opgaver og ansvar I ledelsen har vi sammen fokus på:
- strategisk ledelse – med et blik for de fremadrettede krav til sekretariatet,
- faglig ledelse – så formandskabets rapporter og anden kommunikation er præget af et højt fagligt kvalitetsniveau og en sikker forståelse af den politiske kontekst,
- personaleledelse – med et skarpt blik for medarbejdernes udvikling, motivation og trivsel,
- driftsledelse – fastlægge ambitiøse mål for det faglige udviklingsarbejde, sikre budget- og målopfyldelse og en effektiv anvendelse af sekretariatets ressourcer gennem løbende forbedringer,
- samarbejde – bidrage til en kultur, der fremmer faglig nytænkning, feedback, videndeling og et godt tværgående samarbejde baseret på tillid og gensidig respekt og forståelse, både internt i sekretariatet og med eksterne.
Om dig I ledelsen har vi sammen fokus på:
- bred fagøkonomisk indsigt i anvendt og teoretisk økonomi. Forskningskvalifikationer (ph.d. eller tilsvarende) er en fordel, men ikke et krav,
- dokumenteret erfaring med ledelse af højt kvalificerede medarbejdere,
- politisk forståelse og kendskab til den økonomiske analyse, politikudviklingen og betjening af det politiske niveau i et ministerium eller hos andre centrale økonomisk-politiske aktører,
- erfaring med strategiudvikling og ledelse af forandringer.
Derudover lægges der vægt på, at du har:
- et strategisk blik og kan omsætte strategiske mål til konkret handling,
- gode samarbejdsevner,
- effektiv skriftlig og mundtlig kommunikation.
Løn og ansættelse Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 (lønramme 38). Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål. Hvis du i forvejen er tjenestemand, vil ansættelse som tjenestemand kunne finde sted.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Niels Lynggård Hansen på telefon 2119 1449.
Ansøgning Din ansøgning vedhæftet CV og andre relevante dokumenter sendes via knappen ”Søg stillingen” senest torsdag den 26. november kl. 12:00. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 49. Vi forventer at gennemføre et testforløb for kandidater, der går videre til anden samtalerunde.



