The posting
Vi søger en serviceminded receptionist til røntgenafdelingen, hvor du bliver en vigtig del af den daglige drift og patientkontakt.
Om stillingen Som receptionist i røntgenafdelingen er du første kontaktpunkt for patienter og samarbejdspartnere. Du får en central rolle i at sikre et effektivt patientflow i en afdeling med både planlagte og akutte undersøgelser.
Dine primære opgaver
- Modtagelse og registrering af patienter til billeddiagnostiske undersøgelser
- Telefonbetjening og håndtering af henvendelser fra patienter og samarbejdende afdelinger
- Journalopslag og administrative opgaver i relevante IT-systemer
- Understøttelse af det daglige patientflow i samarbejde med røntgenafdelingen og øvrige afdelinger
- Registrering af mødeankomst til ambulatorier
- Udskrivning af blodprøvesedler til laboratoriet
- Udlevering af prøvemateriale samt modtagelse af prøver
- Indscanning af dokumenter til EPJ
- Indkaldelse til faderskabsundersøgelser
- Bestilling af varer til receptionen
- Ad hoc-opgaver
Vi forventer, at du
- Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag med skiftende prioriteringer
- Har gode kommunikationsevner og en professionel fremtoning
- Taler dansk og grønlandsk; engelsk er en fordel
- Har IT-kompetencer og gerne erfaring med patientadministrative systemer
- Er fleksibel og samarbejdsorienteret
Vi tilbyder
- En vigtig funktion i en diagnostisk afdeling
- Et selvstændigt job med stor kontaktflade
- Grundig oplæring i arbejdsgange og systemer
- Et fagligt miljø med fokus på kvalitet og samarbejde
Ansøgning Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk Startdato: D. 4. januar 2027 eller efter aftale Ansøgningsfrist: D. 31. december 2026 Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt Information om stillingen kan indhentes ved Thomas Henrik Christensen på +299 344977 eller [email protected]
Bolig Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde. Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads. Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk. Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.



