The posting
Har du en relevant uddannelse og erfaring med angst eller fra psykiatrien? Her får du en opgave, hvor du gennem nærvær, struktur og guidning støtter en ung kvinde i at finde ro og komme igennem aftenens rutiner.
Om opgaven
Kvinden er kreativ og social, holder af at male og er begyndt til kampsport. Hun har Aspergers syndrom, ADHD og depression og har brug for støtte til at afstemme aktiviteter med sit overskud.
Når du møder ind, skaber I sammen overblik over aftenen. Du hjælper med at lægge en overskuelig plan, der tager hensyn til hendes ønsker og dagsform. En samtale, et spil eller en gåtur kan være en del af samværet og hjælpe hende med at finde ro. Undervejs støtter du hende i at komme i gang og gå fra én aktivitet til den næste. Hun kan have let ved at sætte ord på sine behov, men stadig have brug for hjælp til at omsætte dem til handling. Du gør derfor næste skridt konkret og følger venligt og vedholdende op.
Frem mod sengetid hjælper du hende gennem aftenens rutiner. Det kan være med påmindelser og små praktiske handlinger, som at gøre tandbørsten klar eller lave en kop te.
Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med angst. Du kan også have en anden relevant uddannelse, hvis du har erfaring fra psykiatrien.
Du er god til at aflæse signaler på uro og kan bevare roen og tilpasse din støtte. Du ved, hvordan kendte aktiviteter og sansestimulerende materialer kan bruges til at skabe tryghed og hjælpe hende med at finde ro.
Arbejdstid
Vi søger 1–2 medarbejdere til at dække fem ugentlige vagter:
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og søndag fra kl. 19.45–00.00.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 190172



