The posting
Lindhardt og Ringhof Uddannelse søger studentermedhælper til grafisk design
LRUs produktteam er på udkig efter en studentermedhjælper, der brænder for grafisk design. Stillingen er på 10-15 timer om ugen, og arbejdstimerne kan placeres fleksibelt efter behov på hverdage inden for tidsrummet 8.00-18.00.
**Om dig
**Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse inden for grafisk design, visuel kommunikation eller lignende, og at du:
- Har sans for æstetik og visuelle detaljer
- Har kendskab til Adobe Illustrator og Acrobat Pro
- Arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt
- Er fleksibel og klar på at hjælpe til på tværs af huset
- Kommunikerer klart på dansk i skrift og tale
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet indebære opsætning af dokumenter, rettelser af illustrationer og arbejde med AI-værktøjer. Som studentermedhjælper forventes det desuden, at du tager del i forefaldende opgaver såsom håndtering af pakkepost, servering ved arrangementer, let oprydning mv.
Vi tilbyder
Du får en alsidig rolle i et lille team med en bred berøringsflade og direkte kontakt til kolleger på tværs af hele afdelingen med mulighed for faglig sparring. Vi er et hus med stor fleksibilitet, godt kollegaskab, mange hyggelige arrangementer og personalegoder.
**Det praktiske
**Adresse: Vognmagergade 11, Copenhagen K, DK, 1120
Opstart hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Maja Klingenberg Hansen, Digital Produktchef, på telefon 22 52 51 22 eller mail: [email protected]
Ansøgningsfristen er 23/11/2026, og vi afholder samtaler løbende. Du bedes venligst benytte "Apply Now" knappen her på siden for at komme i betragtning til jobbet. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.
Om Lindhardt og Ringhof
Forlagshuset Lindhardt og Ringhof består af forlagene Lindhardt og Ringhof og Carlsen, undervisningsforlagene Alinea, Akademisk Forlag og Alfabeta samt det internationale, digitale forlag Saga, der siden 2014 har skabt Danmarks største katalog af e- og lydbøger. Forlagshuset er ejet af Egmont, der også står bag virksomheder som Nordisk Film, Story House Egmont og TV 2 i Norge. Hele Egmont er en fond. Det betyder, at overskuddet går til udvikling af vores medier samt til at hjælpe udsatte børn og unge og støtte filmtalenter.



