The posting
Når mange opgaver skal gå op i en højere enhed
Klokken er 07.15. Teknikerne er på vej ud til dagens opgaver. Telefonen ringer, en kunde har et spørgsmål, og der skal findes plads til en ny opgave i kalenderen.
Der er gang i fiberafdelingen, og det kræver overblik, planlægning og godt samarbejde at få hverdagen til at fungere.
Hos Eltel Networks søger vi en koordinator, der trives med netop det. En, der kan holde styr på detaljerne, bevare overblikket og være med til at sikre, at både teknikere og opgaver kommer godt gennem dagen.
Vi leder efter en kollega, der trives med at skabe struktur, tager ansvar og ikke er bange for at tage fat, når noget skal løses.
Hvad bliver din rolle?
Du bliver en del af vores fiberafdeling i Herlev, hvor du arbejder tæt sammen med teknikere, projektledere og afdelingens øvrige koordinator.
Din vigtigste opgave bliver at sikre overblik og fremdrift i den daglige drift, så vores teknikere har de bedste forudsætninger for at løse deres arbejde.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Planlægge og koordinere opgaver for vores teknikere på Sjælland
- Følge op på opgaver, fremdrift og aftaler
- Tilpasse planlægningen, når der opstår ændringer
- Have løbende dialog med teknikere, projektledere, kunder og samarbejdspartnere
- Sikre registrering og dokumentation af udført arbejde
- Håndtere administrative opgaver i afdelingen
- Bidrage til at udvikle og forbedre vores arbejdsgange
Du får en hverdag med både faste opgaver og situationer, der kræver, at du tænker hurtigt og finder en løsning.
Vi leder ikke efter et bestemt CV
Måske arbejder du allerede som koordinator eller disponent. Måske har du erfaring med planlægning af teknikere, montører eller serviceopgaver.
Vi ser gerne, at du har erfaring fra en teknisk virksomhed eller en lignende funktion, hvor du har arbejdet med koordinering og planlægning.
Du behøver ikke kende fiberbranchen på forhånd, men du skal have lyst til at sætte dig ind i vores arbejde.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- Har et godt overblik og arbejder struktureret
- Tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
- Kan prioritere, når flere ting kræver din opmærksomhed
- Kommunikerer tydeligt og samarbejder godt med forskellige mennesker
- Er selvstændig og tør træffe beslutninger
- Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
- Ser muligheder for at gøre tingene smartere og mere effektive
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag. Til gengæld forventer vi, at du engagerer dig i opgaverne og har lyst til at bidrage til afdelingen.
Hvad kan du forvente hos os?
Vi kan love dig dage med fuld fart på, spændende udfordringer og plads til et godt grin undervejs. Om alle dage bliver fantastiske, kan vi ikke garantere. Men vi kan love, at vi gør vores for, at de bliver gode.
Du får en hverdag, hvor din indsats gør en forskel, og hvor dine idéer og erfaringer bliver taget alvorligt.
Vi forventer, at du tager ansvar, men ikke at du har alle svarene selv. Vi hjælper hinanden, udfordrer hinanden og finder løsningerne sammen.
Og ja, vi har selvfølgelig også pension, sundhedsforsikring og de øvrige ting, du forventer af en ordentlig arbejdsplads.
Det praktiske
Din arbejdsplads bliver i Herlev, hvorfra vi koordinerer vores fiberaktiviteter på tværs af Sjælland.
Vores teknikere arbejder som udgangspunkt fra kl. 07.00 til 15.00, og din arbejdstid vil derfor normalt også ligge i dette tidsrum.
Løn og ansættelsesvilkår aftales efter kvalifikationer.
Er det dig, vi mangler?
Så vil vi gerne høre fra dig.
Send os dit CV via ansøgningslinket. Vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen eller hverdagen i afdelingen, er du velkommen til at kontakte Jonas Furland på +45 2136 5008



