The posting
Har du teknisk snilde og lyst til et meningsfuldt job, hvor dagene sjældent er ens?
Vil du have et praktisk og teknisk job med ansvar, variation og gode kolleger? Så er du måske vores nye spildevandsoperatør.
Hos Faxe Forsyning bliver du en del af en vigtig samfundsopgave. Sammen med dine kolleger sørger du for, at vores spildevandstekniske systemer fungerer, og at spildevandet bliver håndteret sikkert og effektivt.
Du får dit eget geografiske ansvarsområde, som typisk består af et renseanlæg og et antal pumpestationer. Du arbejder selvstændigt med den daglige drift, samtidig med at du har kollegerne tæt på og samarbejder med resten af teamet.
Dine arbejdsopgaver
- Drift og tilsyn med renseanlæg, pumpestationer, bassiner og slammineraliseringsanlæg
- Fejlfinding, vedligeholdelse og reparationer
- Betjening og overvågning af SRO-systemet
- Kontrol og servicering af installationer og udstyr
- Indkøb af produktionsmidler
- Andre forefaldende opgaver
- Kundekontakt
Hvem er du?
Din præcise uddannelsesbaggrund er ikke vigtig. Vi lægger vægt på, at du:
- Har teknisk snilde og gerne en teknisk, håndværksmæssig eller procesfaglig baggrund
- Kan lide at arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Trives med en varieret og omskiftelig hverdag, hvor opgaver og arbejdsmængde kan ændre sig fra dag til dag
- Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
- Er en god kollega og bidrager til fællesskabet
- Er indstillet på at gennemføre den nødvendige uddannelse til spildevandsoperatør, som tager ca. 2,5 uge
- Har almindelige IT-kundskaber og kørekort B
Erfaring med spildevand, procesanlæg eller SRO er en fordel, men ikke et krav.
Et job med mening og et godt fællesskab
Hos os får du en hverdag med frihed, ansvar og mulighed for at bruge både hænderne og hovedet. Du bliver en del af en afdeling med forskellige fagligheder, hvor vi hjælper hinanden og løser opgaverne sammen.
Og vigtigst af alt: Dit arbejde gør en forskel. Hver dag er du med til at holde en vigtig del af vores infrastruktur i gang og passe på miljøet.
Vi tilbyder
- En hverdag med ansvar, frihed og varierede opgaver
- Egen servicebil og værktøj til rådighed i arbejdstiden
- Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
- Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse
- Løn- og ansættelsesvilkår jf. Industriens Overenskomst
- Sundhedsforsikring samt frokost- og frugtordning
- En aktiv personaleforening
Stillingen er på 37 timer, og du indgår i vagtordningen én uge hver 6. uge.
Har vi fanget din interesse?
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Har du gåpåmod, lyst til at lære og trives med ansvar og skiftende opgaver, vil vi gerne høre fra dig.
Ansøgningsfristen er søndag d. 29. november 2026. Der vil være samtaler i uge 50, og vi håber at byde vores nye kollega velkommen senest den 1. februar 2027.
Du skal sende din ansøgning til [email protected].
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte driftschef René Jacobsen på tlf. 3078 6161 på hverdage mellem kl. 8.00-15.00.
Om Faxe Forsyning
Faxe Forsyning sørger for vand- og spildevandsforsyning samt affaldshåndtering og -indsamling i Faxe Kommune. Vi er ca. 70 medarbejdere med forskellige fagligheder, som hver dag arbejder med at sikre en stabil forsyning og passe på vores miljø. Vi prioriterer også uddannelse af fremtidens kolleger og har i dag fem elever og lærlinge, herunder en procesoperatørlærling i Spildevand.



