The posting
ASE Selvstændige søger for klient:
Blæksprutte-medhjælper - Chefens højre hånd
Vores montage- og reparationsafdeling vokser og vi søger en dygtig, fleksibel, kundeminded og engageret medarbejder med god ordenssans, der trives med at have mange bolde i luften på samme tid.
Som blæksprutte-medhjælper/chefens højre hånd får du et alsidigt og spændende job, hvor to dage ikke er ens.
Din stilling og specifikke jobfunktion er endnu ikke fastlagt, så du vil, i tæt samarbejde med virksomhedens ledelse, være med til at skabe og udvikle din egen arbejdsdag, med fokus på at aflaste/være en hjælpende hånd for chefen og dine øvrige arbejdskollegaer.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og brænde for at levere en god service, da vi i firmaet lægger stor vægt på et højt serviceniveau for vores kunder.
Hos Vanggaard er arbejdsmiljøet dynamisk, omgangstonen uformel, organisationsstrukturen ganske flad, og ALLE ansatte ses som en vigtig og uundværlig firma-ressource.
Vi ønsker os en medarbejder med følgende kvalifikationer og kompetencer:
§ Erfaring med udarbejdelse af tilbud, fakturering, salg & kundepleje, vil være et stort plus.
§ Erfaring med montage og reparation af foderanlæg og staldinventar vil være en fordel, men ikke et krav.
§ Kan håndtere mange bolde i luften på samme tid og stadig bevare overblik, selv i pressede situationer.
§ Værdsætter et godt og trygt arbejdsmiljø med gensidig respekt og omsorg for hinanden.
§ Er troværdig, udadvendt og positiv.
§ Fremstår mødestabil og er god til at samarbejde.
§ Arbejder effektivt, struktureret og løsningsorienteret.
§ Har som minimum kørekort B.
§ Kan arbejde selvstændigt, frisk på at tage ansvar, og ikke bange for nye udfordringer.
§ Fleksibilitet, sans for detaljer, struktur og ordenssans er en absolut nødvendighed.
§ Forstår vigtigheden af god service og kundepleje.
Af arbejdsopgaver kan bl.a. nævnes:
§ Kontorarbejde: fx oprettelse af tilbud, håndtering af kunde- & leverandørmail, fakturagennemgang, ordreoprettelse, håndtering af serviceaftaler mm.
§ Besvare kundeopkald.
§ Assistere med hjælp ved opmåling af stald, samt kundedialog forud for udarbejdelse af tilbud.
§ Reparation- og montageopgaver, herunder opsøgende arbejde.
§ Vareture.
§ Udarbejdelse af redskaber til struktur/vedligehold.
§ Evt. arbejdsmiljøopgaver.
Vanggaard Staldmontage ApS er et montagefirma med over 25 års erfaring i branchen. Vi opsætter alle former for staldinventar, men primært inden for svinesektoren. Vi har eget lager (med direkte kundesalg) og værksted, hvor smeden bl.a. udfører diverse specialopgaver.
Hos Vanggaard værdsætter vi:
§ at du møder til tiden (frisk og veludhvilet).
§ at du yder en stabil arbejdsindsats hele dagen.
§ at du er fleksibel i forhold til arbejdstider.
§ at du er troværdig, serviceminded og positiv.
§ at du har en god ordenssans.
§ at du kan arbejde selvstændigt og i team.
§ at du bidrager til et godt, trygt & rumligt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder:
- Et spændende og afvekslende job, med plads til stor selvstændighed og frie arbejdsrammer.
- Fleksibel tiltrædelse - Løn efter kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til ejer Jan Bro Vanggaard – 40560587 (telefonsvaren aflyttes ikke. Er der optaget, bedes du ringe igen)
Lyder stillingen som noget for dig, kan du sende dit CV og søge stillingen via mail: [email protected]
Mærk mailen med emnefeltet ”Jobansøgning - Blæksprutte”.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Vanggaard Staldmontage ApS
Elmevej 50, Øster Brønderslev
9700 Brønderslev
www.staldmontage.dk



