The posting
Brænder du for at skabe meningsfulde, aktive og trygge hverdagsoplevelser for mennesker med demens?
En af vores fantastiske kolleger går på pension, og derfor søger vi en engageret, kreativ og fagligt dygtig aktivitetsmedarbejder med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Stillingen er på 30-32 timer ugentligt med mulighed for opnormering til 37 timer gennem opgaver i en anden afdeling under Center for Sundhed og Ældre.
Du vil primært være tilknyttet Hybenhus, som er vores dagtilbud for mennesker med demens. Her bliver en vigtig del af din opgave at skabe struktur, nærvær og meningsfulde aktiviteter, der understøtter den enkelte borgers trivsel, livskvalitet og ressourcer. Samtidig bliver du en del af det samlede aktivitetsområde og vil indgå i aktiviteter og samarbejde på tværs af huset.
Om os Skagen Aktivitetscenter er et åbent tilbud for seniorer på efterløn og pensionister i alle aldre. Hybenhus er en del af aktivitetscentret og fungerer som dagtilbud for mennesker med demens. Derudover rummer huset en café, som er et naturligt samlingspunkt for borgere, pårørende og besøgende.
På tværs af vores tilbud arbejder vi for at skabe et aktivt, værdigt og meningsfuldt hverdagsliv med fokus på fællesskab, sundhed, trivsel og livskvalitet. Vi tror på, at aktiviteter og sociale relationer gør en forskel og bidrager til øget livsglæde for den enkelte.
Dine opgaver om aktivitetsmedarbejder vil du blandt andet:
- Planlægge og gennemføre aktiviteter for borgere med let til moderat demens.
- Skabe trygge, meningsfulde og genkendelige fællesskaber for deltagerne i Hybenhus.
- Motivere og understøtte borgernes fysiske, mentale og sociale ressourcer gennem forskellige aktiviteter.
- Udvikle og igangsætte sundhedsfremmende og meningsfulde aktivitetstilbud.
- Indgå i aktiviteter på tværs af Skagen Aktivitetscenter.
- Bidrage til praktiske opgaver og den daglige drift, herunder hjælpe i caféen ved behov.
- Udvikle tilbuddene i samarbejde med borgere, pårørende, frivillige, kolleger og lokalsamfundet.
- Tage ansvar og bidrage aktivt til et godt samarbejde i medarbejdergruppen.
Vi søger dig, der
- Har en relevant uddannelse eller erfaring inden for sundhed, aktivitet, bevægelse, pædagogik eller lignende.
- Har interesse for eller erfaring med arbejdet med mennesker med demens.
- Har forståelse for, hvordan aktiviteter kan understøtte trivsel, identitet, fællesskab og livskvalitet hos mennesker med demens.
- Er kreativ, initiativrig og god til at omsætte idéer til handling.
- Har gode planlægnings- og organisationskompetencer.
- Møder mennesker med respekt, empati, anerkendelse og engagement.
- Trives i en hverdag med forandringer og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Har gode IT-kompetencer.
- Har almindeligt kørekort og er villig til at køre minibus.
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig stilling med fokus på aktiviteter for mennesker med demens.
- Mulighed for at gøre en mærkbar forskel i borgernes hverdag.
- En arbejdsplads præget af engagement, høj faglighed og godt humør.
- Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
- Mulighed for at præge udviklingen af aktiviteter og tilbud.
- Stor grad af medindflydelse og ansvar.
- Primær arbejdstid på hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00 med enkelte arrangementer uden for normal arbejdstid
Praktiske oplysninger: Ansøgningsfrist: 25. november 2026 Samtaler forventes afholdt: 25. november 2026
Kontakt: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Jane Christensen på telefon 30 94 40 66 eller e-mail [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig og måske byde dig velkommen i et arbejdsfællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at skabe gode oplevelser, trivsel og høj livskvalitet for borgerne.



