The posting
Kan du optimere driften, motivere dine teams og samtidig sikre landets bedste patientoplevelse? Har du styr på dine KPI'er, uden at du mister blikket for det gode arbejdsmiljø? Så er det nu, du skal slå til. Vi søger en kommerciel og synlig Area Manager til at overtage ansvaret for 3-4 af vores stærke midtjyske klinikker.
I takt med vores vækst søger vi en profil, der kan understøtte vores fortsatte udvikling og blive bindeleddet mellem klinikkernes hverdag og vores overordnede vækststrategi.
Om jobbet og dine ansvarsområder:
Som Area Manager hos Godt Smil får du det overordnede drifts- og økonomiansvar for dine tildelte klinikker i den midtjyske region. Du arbejder tæt sammen med klinikpartnerne, som styrer det tandlægefaglige. Jeres fælles mål er profitabel drift, høj medarbejdertrivsel og glade patienter.
Dine primære opgaver bliver:
- Resultat- og KPI-opfølgning: Du monitorerer og forbedrer vitale parametre som kapacitetsudnyttelse, sygefravær og klinikkernes generelle omsætning.
- Personaleledelse: Du sparrer med klinikkoordinatore og klinikejere, afholder medarbejdersamtaler, optimerer arbejdsplaner og sikrer den gode trivsel.
- Rekruttering og onboarding: Du planlægger og eksekverer ansættelsesforløb i samarbejde med HR og klinikpartnerne.
- Synergi og Best Practice: Du sikrer en tæt og effektiv dialog med vores Service Center og administration, som er placeret i Horsens.
Din profil:
Vi leder efter en leder med naturlig autoritet og gode samarbejdsevner. Vi forestiller os, at du:
- Har en kommerciel eller sundhedsfaglig uddannelse (f.eks. bachelorniveau, tandplejer eller klinikassistent).
- Har solid erfaring med drift, budgetter og personaleledelse – gerne fra kædedrift eller sundhedssektoren.
- Er analytisk stærk, arbejder datadrevet og formår at omsætte tal til konkrete handlingsplaner på klinikkerne.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en succesfuld og landsdækkende tandlægekæde i rivende udvikling. Vi tilbyder en fleksibel hverdag, hvor du kører ud fra din private bopæl i Midtjylland og selv planlægger din tid. Du tilbringer typisk én dag om ugen på hver klinik og deltager i månedlige ledelsesmøder. Derudover får du en individuelt forhandlet lønpakke, sundhedsforsikring og gode personalefordele.



