The posting
Er du en psykolog med ambition og mod på fortsat faglig udvikling – og har psykologisk/ psykiatrisk udredning din store interesse ?
- måske er du på vej til specialist i psykopatologi eller neuropsykologi, eller har interesse herfor?
Klinisk Psykolog søges til voksenteamet i Odense
Vi søger en kollega i det tværfaglige voksenteam i Odense hvor vi leverer både psykiatrisk og psykologisk udredning & behandling til voksne
Du vil få mulighed for at arbejde med udredning af flere diagnosegrupper indenfor voksenområdet og have selvstændigt ansvar og tæt tværfaglig sparring-
Som en del af ansættelsen vil du få mulighed for opkvalificering via ekstern uddannelse og intern undervisning.
Vi søger en kollega, som:
- Har ordentlighed og god kommunikation som kerneværdier, både fagligt og i kollegiale sammenhænge.
- Gør sig umage hver dag med at levere indsatser, der virker, og giver godt værtskab til patienter og familier – i samarbejde med hele teamet og organisationen.
- Værdsætter det gode kollegaskab og sociale fællesskab og ønsker at bidrage til det høje og brede faglige niveau på Hejmdal.
Dit arbejdsliv
På Hejmdal Privathospital sætter vi høje standarder for faglighed og giver dig mulighed for at arbejde inden for dine styrkeområder. Som en integreret del af vores velfungerende, tværfaglige miljø kan du forvente fleksible rammer i forhold til arbejdstilrettelæggelse
Hos os har du mulighed for at præge dit eget arbejde. Hejmdal ønsker at være en arbejdsplads, som tilgodeser mennesker i forskellige livsfaser, med forskelligt erfaringsniveau og med forskellige behov for ansættelsespakker. Du vil være en del af videreudviklingen af en organisation, der tænker innovativt og bæredygtigt omkring arbejdslivet.
En arbejdsplads med høj faglighed og stærkt fællesskab
Hos Hejmdal Privathospital bliver du en del af et engageret og ambitiøst miljø, hvor vi prioriterer både faglig udvikling og arbejdsglæde.
Vi arbejder tværfagligt med stor respekt for hinandens kompetencer, og sparring – både mono- og tværfaglig – er en naturlig del af hverdagen.
Samtidig har vi fokus på:
- et trygt og inkluderende arbejdsmiljø
- fællesskab, humor og kollegial støtte
- løbende udvikling og uddannelse
- medindflydelse og plads til nye idéer
Om Hejmdal Privathospital
Hejmdal er et af Danmarks største psykiatriske privathospitaler med afdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og på Frederiksberg.
Vi er et tværfagligt fællesskab af blandt andet psykologer, sygeplejersker, speciallæger og administrativt personale, som sammen arbejder for at levere udredning og behandling i høj kvalitet til børn, unge og voksne.
Vores tilgang er præget af faglighed, ordentlighed og medmenneskelighed – og en ambition om altid at hjælpe flest muligt bedst muligt.
Praktisk information
Arbejdstid: Stillingen er som udgangspunkt 37 timer.
Ansøgningsfrist: Vi ser løbende ansøgningerne igennem
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Dorthe Sønderholm Schneider ved at skrive til mailen: [email protected]



