The posting
Har du fingeren på pulsen indenfor helsebranchen?
Og kan du give vores kunder den bedste oplevelse, når de handler vores skønne helseprodukter?
Vi har travlt og søger derfor en dygtig og ansvarsbevidst Salgs- og Helserådgiver på 37 timer til vores Helsam butik i Amager Centret. Hvis du er energisk, smilende og kan lide at arbejde i et højt tempo, er du måske den rette for os.
Hvad kan vi tilbyde?
- En travl og lærerig hverdag, hvor trivsel og arbejdsglæde går hånd i hånd med din motivation for at skabe resultater sammen med resten af teamet.
- Engagerede kollegaer, som du kan sparre og videreudvikle dig sammen med.
- Inspirerende miljø med fokus på sundere livsstil.
De salgs- og Helserådgivere, som trives rigtig godt i Helsam, har
- erfaring med salg og brænder for mersalg og rådgivning af kunder
- et højt energiniveau og en positiv livsindstilling og forventer en travl og til tider uforudsigelig hverdag
- stor interesse i sunde alternativer
Vi forestiller os, at du
- har viden om og interesse for helsekost
- er ansvarsbevidst og selvkørende
- trives i et dynamisk miljø med højt tempo
- er proaktiv og tager initiativ
Arbejdssted
Helsam, Amager Centret, Reberbanegade 3, 2300 København S
Arbejdstider
Vi har brug for, at du efter nærmere aftale kan tage vagter i tidsrummet - hverdage mellem kl. 10-19.00, samt weekend mellem kl. 10-17.00
Tiltrædelse
Hurtigst muligt, men vi venter gerne på de rette medarbejdere.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Butikschef June Ahlstrand på telefon 32 57 52 00
Samtaler foregår løbende og annoncering stoppes, når den rette kandidat er fundet.
Vær med til at forme fremtidens Helsam
Hos Helsam arbejder vi for en naturlig tilgang til sundhed og velvære. Vi ved, at krop og sind hænger sammen, og har fokus på at støtte kroppens egne processer. For os handler sundhed ikke om én vej – men om at finde det, der passer for den enkelte. Derfor er personlig, faglig rådgivning en central del af vores tilgang.
Med mere end 40 års erfaring er vi blandt de førende i Danmark inden for kosttilskud, økologiske fødevarer og personlig pleje. Gennem vores 30 butikker og Helsam.dk er vi tæt på vores kunder – både fysisk og digitalt.
Vi er i gang med en transformation, hvor vi styrker forbrugerfokus, sortiment og kundeoplevelse. Som medarbejder er du med til at forme næste kapitel.
Helsam er en del af Helsam Gruppen, som også rummer Mecindo og en B2B-forretning for behandlere og forhandlere. Vi er 250 medarbejdere fordelt mellem vores 35 butikker og kontorer i Sønderborg og København – alle med en fælles ambition om at gøre en naturlig tilgang til sundhed til en ny standard.



