The posting
Vil du være en del af et pædagogisk fællesskab, hvor dine idéer, kompetencer og engagement gør en forskel? Hvor du får mulighed for at præge udviklingen og samtidig bliver en del af en fælles faglig retning? Vi søger to engagerede pædagogmedhjælper / pædagogiske assistenter på 30-37 timer til vores SFO og børnehaveklasse med forventet tiltrædelse den 1. januar 2027.
Hvem er vi?
Lindehøjskolen ligger centralt i Herlev Kommune og har ca. 900 elever fra 0.–9. klasse og omkring 120 medarbejdere. Vores SFO rummer ca. 330 børn fra 0.–3. klasse og en personalegruppe på omkring 24 medarbejdere. Vores aktiviteter er organiseret i tre aktivitetsteams: Bevægelse, Krea samt Natur & Udeliv. Her skaber vi spændende og varierede aktiviteter, hvor børnene kan lege, udforske, være kreative og indgå i forskellige fællesskaber.
Som pædagogmedhjælper / pædagogisk assistent bliver du en aktiv del af hverdagen. Du skal både kunne deltage i og tage initiativ til aktiviteter, være nærværende i børnenes leg og hjælpe de børn, der har brug for en ekstra hånd til at blive en del af fællesskabet.
Hos os tror vi på, at tydelige rammer og et godt samarbejde skaber plads til kreativitet, spontanitet og gode oplevelser for børnene. Som pædagogmedhjælper / pædagogisk assistent på Lindehøjskolen bliver du tilknyttet vores børnehaveklasser (BHK), hvor du sammen med børnehaveklasseledere og pædagoger er med til at skabe en tryg, struktureret og udviklende skoledag for børnene. Du bliver samtidig en vigtig del af vores SFO, hvor du er med til at skabe gode fritidsoplevelser, understøtte børnenes fællesskaber og bidrage til en varieret hverdag med leg, bevægelse og kreative aktiviteter.
En ledelse tæt på hverdagen
Hos os skal ledelsen ikke gemme sig bag en lukket dør. Du skal opleve en leder, der er synlig, tilgængelig og interesseret i din hverdag og udvikling. En leder, der står sammen med dig, når det bliver svært, og som tager ansvar for at skabe tydelige rammer, retning og opbakning. Vi tror på, at en god arbejdsplads bygger på tillid, åbenhed og tydelige forventninger og en kultur, hvor vi hjælper hinanden, lærer af hinanden og tør tale om både det, der lykkes, og det, vi kan gøre bedre.
Vi søger dig, der:
- møder børn med nærvær, omsorg, respekt og godt humør.
- har lyst til at lege, være aktiv og skabe gode oplevelser sammen med børnene.
- kan skabe trygge relationer og være en tydelig og ansvarlig voksen i både undervisningen og SFO'en.
- har blik for børns forskellige behov og kan støtte dem i at blive en del af fællesskabet.
- tager initiativ og bidrager med idéer til aktiviteter og udviklingen af vores hverdag.
- trives i et tæt samarbejde med børnehaveklasseledere, pædagoger og øvrige kolleger.
- er nysgerrig, fleksibel og har lyst til at lære og udvikle dig.
Du behøver ikke have en pædagogisk uddannelse eller mange års erfaring. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at arbejde med børn, tager ansvar og engagerer dig i både børnene og fællesskabet.
Har du særlige interesser inden for f.eks. sport, udeliv, musik, leg eller kreative aktiviteter, ser vi det som et ekstra plus.
Hos os får du:
- en varieret arbejdsdag, hvor du følger børnene på tværs af skole og SFO
- en arbejdsplads med tydelige rammer, plads til nye idéer og godt humør
- mulighed for at gøre en forskel for børnenes trivsel, udvikling og fællesskaber
- et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar sammen
- mulighed for at bringe dine interesser og kompetencer i spil
- en synlig og engageret ledelse, der prioriterer trivsel, samarbejde og udvikling
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og dit CV senest fredag den 20. november 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 24. november mellem kl. 15.00-18.00.
Har du lyst til at kigge forbi?
Vi vil meget gerne møde dig og vise dig vores skole og SFO. Du er derfor velkommen til at kontakte os for en rundvisning og en uformel snak om stillingen.
Kontakt SFO-leder Hozan Önen Telefon: 23 34 47 23
Læs mere om Lindehøjskolen på lindehoejskolen.aula.dk
Løn og ansættelse
Løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for ny løn. Vi indhenter børne- og straffeattester i forbindelse med ansættelse.
Herlev Kommune har røgfri arbejdstid.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode med s-togsstation, busser og fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.



