The posting
Vil du være med til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for vores beboere? På Herlevgårdscenter søger vi en engageret social- og sundhedsassistent med tiltrædelse hurtigst muligt.
Om os
Herlevgårdscenter er et plejecenter for mennesker med forskellige behov, herunder beboere med demens og somatiske sygdomme. På 1. sal har vi også midlertidige pladser og aflastningspladser. Det giver en varieret hverdag med både kortere forløb og længerevarende relationer.
Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes livshistorie, ønsker og ressourcer og arbejder for, at alle bliver mødt med respekt, omsorg og nærvær.
Dine opgaver
- Varetage pleje, omsorg og sundhedsfaglige opgaver med udgangspunkt i den enkelte beboers behov.
- Observere og reagere på ændringer i beboernes tilstand.
- Arbejde med medicinhåndtering, dokumentation og opfølgning.
- Understøtte beboernes ressourcer og bidrage til tryghed og struktur.
- Samarbejde med kolleger, pårørende og andre faggrupper om sammenhængende forløb.
Vi søger dig, der
- Er uddannet social- og sundhedsassistent.
- Tager ansvar og arbejder selvstændigt inden for dit kompetenceområde.
- Har interesse/viden for demens, somatisk pleje og borgere på midlertidige ophold.
- Møder beboere og pårørende med ro, empati og respekt.
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og deler vores viden.
Erfaring fra plejecenter eller demensområdet er en fordel, men det vigtigste er dit engagement og din lyst til at gøre en forskel for beboerne.
Vi tilbyder
- En varieret hverdag med forskellige sundhedsfaglige opgaver.
- Fokus på faglig udvikling, videndeling og samarbejde.
- Demensvejledere i huset og fokus på at omsætte faglig viden til god pleje.
- En god introduktion til dine opgaver, beboerne og dine nye kolleger.
Praktiske oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men der kan aftales ned til 32 timer om ugen. Du skal påregne weekendvagt hver 3. uge. Vagterne vil være placeret i dagtimerne. Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Juhl Andersen på 21473263
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelse
Løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.
Herlev Kommune har røgfri arbejdstid.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode med s-togsstation, busser og fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.



