The posting
Kirketjener søges til Hobro Kirke
Ønsker du et meningsfuldt arbejde med mennesker, kirke liv og mange varierede opgaver i hverdagen? Så har du nu mulighed for at blive en del af medarbejderstaben ved Hobro Kirke.
Hobro Menighedsråd søger en kirketjener med forventet tiltrædelse den 1. februar 2027.
Som kirketjener bliver du en vigtig del af kirkens daglige liv og aktiviteter. Du kommer til at indgå i et engageret arbejdsfællesskab bestående af 2 kirketjenere, 1 kirketjenervikar, 2 kordegne, 2 organister, 1 regnskabsmedarbejder og 3 præster samt korister, 1 kirkegårdsleder, 4 gartnere og frivillige ved Hobro Kirke. Det daglige arbejde ledes af menighedsrådet personaleansvarlige.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og der må forventes arbejde både i weekender og på enkelte aftener samt helligdage.
Om Hobro Kirke
Hobro-Skjellerup Pastorat har ca. 8.250 medlemmer af Folkekirken, heraf omkring 7.980 medlemmer i Hobro. Kirken danner ramme om et aktivt kirkeliv med mange gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter, arrangementer og menighedsaktiviteter. Arbejdet foregår primært ved Hobro Kirke, Hobro Søndre Kapel, Hobro Kirkecenter samt øvrige tilknyttede lokaler.
Dine arbejdsopgaver
Som kirketjener vil dine opgaver blandt andet være:
- Praktisk kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger
- Klargøring af kirke, kapel og øvrige lokaler til aktiviteter og arrangementer
- Opdækning, praktisk hjælp og oprydning i forbindelse med møder og arrangementer
- Rengøring samt løbende tilsyn med bygninger, udendørs arealer og inventar
- Indkøb af madvarer og forbrugsartikler
- Pedellignende opgaver og praktisk vedligeholdelse
Vi søger en kollega, der
- er imødekommende, serviceminded og trives i mødet med mange forskellige mennesker
- har empati og kan møde mennesker i både glædens og sorgens stunder
- er fleksibel og bidrager positivt til samarbejdet med kolleger, præster og menighedsråd
- kan arbejde selvstændigt og skabe struktur i en hverdag med mange forskellige opgaver
- har almindelige IT-kundskaber og kan anvende digitale værktøjer i det daglige arbejde
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Kirkeministeriet og de relevante faglige organisationer. Overenskomst og organisationsaftaler kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. I så fald foretages en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers kirketjeneruddannelse gennemføres inden for de første 2 år af ansættelsen.
Årsløn baseret på en fuldtidsstilling: 324.667,02 kr. – 408.841,08 kr. (Nutidskroner) afhængig af kvalifikationer og erfaring.
Herudover ydes:
- OK18-tillæg på 1.400,52 kr. årligt
- Rådighedstillæg på 33.230,62 kr. årligt
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hobro Menighedsråds personaleansvarlig, Marianne Stensgaard Jørgensen, på telefon 30 70 84 70.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 2. december 2026 kl. 08.00.
Ansøgning sendes til: [email protected]
Samtaler afholdes i december.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen til et levende og aktivt kirke liv i Hobro.



