The posting
Vil du lede en af Danmarks vigtigste driftsfunktioner inden for spildevand?
I HOFOR arbejder vi hver dag for at sikre en stabil og bæredygtig forsyning til hovedstadsområdet. En velfungerende spildevandsinfrastruktur er afgørende for både borgere, virksomheder og miljøet, og derfor søger vi nu en teamleder, der kan stå i spidsen for vores team inden for drift af spildevandsledninger. Rollen er central i arbejdet med at udvikle fremtidens kloaksystemer.
Bliv en nøglespiller i udviklingen af fremtidens spildevandsdrift
Som teamleder bliver du ansvarlig for et erfarent team med stærkt sammenhold og høj faglighed. Teamet spiller en vigtig rolle i driften og vedligeholdelsen af HOFORs ledningsnet, og du skal være med til at sikre, at opgaverne løses effektivt, sikkert og med fokus på løbende forbedringer. Samtidig får du en vigtig opgave i at samle teamet om fælles mål og skabe retning i en hverdag, hvor både drift, arbejdsmiljø og udvikling er i fokus.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Lede og prioritere sikker, daglig drift af ledningsområdet
- Sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at reducere medarbejdernes kontakt med spildevand
- Optimere og digitalisere nuværende arbejdsgange på drift af kloakledninger
- Understøtte udviklingen af fremtidens regn- og spildevandssystemer
- Have ansvar for interne tilsynsopgaver og aktiviteter knyttet til spulevogne
- Sikre fortsat opkvalificering og udvikling af medarbejderne
Du får ansvar for både mennesker, drift og udvikling
Vi søger en leder, der har ledelseserfaring fra en driftsorganisation, gerne inden for forsyning, entreprenørbranchen, kloakområdet eller lignende tekniske miljøer. Du trives tæt på driften og motiveres af at skabe resultater gennem dine medarbejdere.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med personaleledelse og arbejdsmiljøledelse
- Er en synlig og nærværende leder, der skaber tillid og engagement
- Har interesse for digitalisering og udvikling af arbejdsprocesser
- Er god til at samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser
- Har kendskab til digitale platform såsom BIM
- Kommunikerer klart og tydeligt på dansk og kan begå dig på engelsk
Kørekort er en forudsætning, da du skal rundt på flere lokationer.
Vi er klar til at byde dig velkommen
Du bliver teamleder for Spildevand Ledninger, der er en del af sektionen Spildevand Egen Drift. Her får du et tæt samarbejde med sektionslederen, fagkoordinatorer og øvrige ledere på tværs af organisationen. Sammen skal I sikre en effektiv drift i dag og udvikle løsninger, der skaber værdi på længere sigt.
Dit team består af ca. 15 erfarne medarbejdere, der arbejder med drift og vedligehold af HOFORs spildevandsledninger. Teamet er præget af stærkt kollegaskab, høj faglighed og stor frihed under ansvar, og du får en vigtig rolle i at skabe en fælles retning og sikre, at teamet lykkes med sine opgaver.
Arbejdsstedet er Smedeholmen, Herlev.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her.
Sådan bliver du vores kollega
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 30. november 2026. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge, du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men blot sende dit CV, hvor du sætter nogle ord på din motivation for at søge stillingen**.** Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her.
Vi afholder 1. samtaler i uge 50 og 2. samtaler i uge 51.
2. samtale vil tage udgangspunkt i en personlighedsprofil, som du skal udfylde på forhånd.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Johnny Pedersen. Du kan skrive en mail til [email protected] eller ringe på telefon 2795 3504.
Denne stilling kræver sikkerhedsgodkendelse til ”Fortroligt”, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen”.
Hos os får du plads
Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med.
HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.
Inkluderende kultur og rekruttering
I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.



