The posting
Vejlebroskolen søger en matematik
fysiklærer
Er du vil vild med matematik og fysik? Så læs videre her:
På Vejlebroskolen har vi en gennemsnitlig klassekvotient på 22 elever, vores kommune ligger i top over dem der prioriterer flest ressourcer pr. elev, vi har en del to-voksen timer, en bemandet kantine der udover salg af dagens menu har plads til alle vores ca. 440 elever, to fast tilknyttede ordblindelærere og en koordinator for elever med særlige behov.
Læg dertil 40 dedikerede lærer og 15 pædagoger i stærke teams og fællesskaber – bare 17 minutter fra København.
Vejlebroskolen er derudover en certificeret UNICEF rettighedsskole. FN’s børnekonvention og dens grundværdier er derfor en naturlig del af skolehverdagen.
Kom og besøg os
Vi vil gerne møde dig, som er nysgerrig på os og vores område.
Vi vil også gerne høre dine tanker om, hvordan du vil gøre din undervisningen relevant, og hvordan du møder elever og forældre samt ikke mindst hvordan du samarbejder med kollegaer.
For os er trivsel, relationskompetence, respekt, tryghed og udvikling vigtige ord.
Hvad har du på din liste? Og har du erfaring med co-teaching, bevægelse i undervisningen eller cooperativ learning. Del dine erfaringer med os – for vi er rigtig interesserede i en ny kollega, hvor vi sammen kan afprøve nye tiltag og teste nye metoder.
Lærer på Vejlebroskolen
Som vores kommende kollega har du en hel række fordele, fx
- gode tidssvarende faglokaler på science-gangen
- lokalt naturcenter med skovhytte-, havhytte og 3 fuldtidsansatte engagerede naturvejledere
- 2 ekstra løntrin til nyuddannede – og 2 ugentlige lektioner færre de første 2 år
- mentorordning samt sparring med skolens vejledere
- dedikerede kollegaer, som glæder sig til at få en ny kollega
- vores elever høster pæne karakterer til prøverne i naturfag
Den faglige side af sagen
Som matematik og fysiklærer vil du få dine timer samlet i udskolingen hvor du vil indgå i et tæt samarbejde med de andre naturfagslærere. Stillingen indeholder muligvis også geografi og/eller biologi og har du kompetencer indenfor idræt bliver vi ekstra begejstrede.
Ansøgningsfrist på stillingen er tirsdag d. 24.11 2026 kl.12.00.
Men giv os gerne et kald inden. Kontakt skoleleder Poul Hau Kyndi Laursen eller viceskoleleder Rasmus Bøje på 4357 6090 for en uformel snak eller for en aftale om et besøg på skolen.
Vi glæder os til at høre fra dig og tillader os at holde samtaler løbende.



