The posting
Til virksomhedens tekniske afdeling søger vi en engageret tekniker, som kan varetage mekanisk og elektrisk fejlfinding, vedligeholdelse og reparation af produktionsudstyr samt håndtere forskellige tekniske ad hoc-opgaver. Som tekniker bliver du en vigtig del af det tekniske team, hvor du får en varieret hverdag med både faste vedligeholdelsesopgaver og akutte tekniske udfordringer.
Du kommer til at arbejde med moderne produktionsanlæg og får gode muligheder for at udvikle dine tekniske kompetencer. Samtidig bliver du en del af et engageret team, hvor samarbejde, faglighed og en velfungerende produktion er i fokus.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Fejlfinding og reparation på produktionsanlæg og maskiner
- Mekanisk og elektrisk vedligeholdelse af produktionsudstyr
- Forebyggende vedligeholdelse og optimering af produktionsanlæg
- Deltagelse i tekniske projekter og forbedringstiltag
- Håndtering af akutte driftsproblemer og øvrige ad hoc-opgaver
- Medvirke til at sikre en stabil og effektiv produktion
Arbejdstider og opstart
Stillingen er på weekendhold med følgende arbejdstider:
- Fredag: Kl. 12.30-01.30
- Søndag: Kl. 17.30-06.30
Oplæring vil foregå på hverdage, enten på daghold eller aftenhold, så du får en grundig introduktion til virksomhedens maskiner og produktionsudstyr.
Opstart er hurtigst muligt.
Fagligt stærk tekniker med lyst til nye udfordringer
Vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelse og gerne erfaring fra en produktionsvirksomhed. Det vigtigste er dog, at du har teknisk forståelse, hænderne godt skruet på og lyst til at lære nyt.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er uddannet mekaniker, elektriker, automatiktekniker, industritekniker eller har en anden relevant teknisk baggrund
- Har erfaring med mekanisk og/eller elektrisk fejlfinding
- Gerne har erfaring med vedligeholdelse af produktionsmaskiner og industrianlæg
- Arbejder struktureret og selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- Har en praktisk tilgang til tekniske udfordringer og er god til at finde løsninger
- Er fleksibel og trives med en hverdag, hvor opgaverne kan variere
- Er en god kollega, der bidrager positivt til samarbejdet på tværs af organisationen
- Har fokus på kvalitet, driftssikkerhed og en effektiv produktion
Vi tilbyder
Du får mulighed for at blive en del af en spændende fødevareproducerende virksomhed, hvor teknik og produktion går hånd i hånd.
Derudover får du:
- En alsidig hverdag med spændende tekniske udfordringer
- Gode kolleger og et stærkt samarbejde
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- En grundig introduktion og oplæring i virksomhedens maskiner og anlæg
Ansøgning: Udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning og CV hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende.
Vil du gerne automatisk i betragtning til lignende stillinger, er du velkommen til at oprette dig på jks.dk/cv - så kontakter vi dig, når der er relevante jobs.



