The posting
Blågård Skole søger en engageret pædagogmedhjælper til en af vores børnehaveklasser. Vi søger dig, der brænder for at skabe inkluderende og mangfoldige børnefællesskaber i tæt samarbejde med lærere og kolleger blandt andet gennem co-teaching.
Om Blågård Skole Vi er en folkeskole i positiv udvikling og forandring. Skolen ligger midt i hjertet af Nørrebro mellem Assistens Kirkegård og Den Bemandede Legeplads i Hans Tavsens Park (HTØ), som vi gør flittigt brug af.
Vores børnegruppe er mangfoldig, og familierne i området er engagerede og bakker op om deres børns skolegang og skolen og KKFO'en som helhed.
På Blågård Skole arbejder vi med varierede undervisningsformer, holddeling og nye pædagogiske tilgange for at understøtte børnenes udvikling, læring og deltagelsesmuligheder.
Du bliver en del af et årgangsteam, hvor I sammen planlægger og gennemfører undervisning og aktiviteter i både skolen og KKFO'en. Du kommer til at arbejde tæt sammen med lærere og pædagoger om at skabe en sammenhængende og meningsfuld skoledag for børnene.
Hvem er du? Vi forestiller os, at du
- tager ansvar og har lyst til at engagere dig i hverdagen
- har erfaring med teamsamarbejde og ser det som en styrke
- er stabil og trives i en hverdag med skiftende opgaver
- er tydelig, rolig og fleksibel i din tilgang til børn
- har kendskab til eksempelvis sanseintegration, Low Arousal eller co-teaching
- møder børn, forældre og kolleger med en anerkendende og professionel tilgang
Vi tilbyder
- et tæt og støttende teamsamarbejde
- en skole i udvikling med fokus på nye pædagogiske tilgange
- engagerede kolleger og en nærværende ledelse
- mulighed for at få indflydelse på planlægning og pædagogisk praksis
Ansættelsesvilkår Der er tale om et barselsvikariat på 32 timer om ugen. Arbejdstiden fordeler sig mellem undervisningstiden og eftermiddagen i KKFO'en.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolen på [email protected] eller 33 66 77 00.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 23. november 2026



