The posting
Vil du være med til at sætte faglig retning for fremtidens myndighedsarbejde på ældre ogsundhedsområdet?
Visitationen i Ældre- og Sundhedsafdelingen søger en fagkoordinator til en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027.
Vi søger en faglig koordinator, der kan sikre høj faglig kvalitet, understøtte den daglige drift og bidrage til udviklingen af myndighedsområdet, der består af tre teams; Det Administrative Team, Hjælpemiddelteamet og Visitationen. Hvert team har sin egen faglige koordinator, der understøtter den faglige udvikling, kvaliteten i opgaveløsningen og samarbejdet på tværs af organisationen.
Som faglig koordinator for Visitationen bliver du en central ressource for visitatorerne og et vigtigt bindeled mellem medarbejdere og ledelse.
Visitationen visiterer blandt andet til hjælp efter serviceloven, ældreloven og almenboligloven samt tildeler sundhedsfaglig behandling efter sundhedsloven. Du får en central rolle i at omsætte lovgivning, politiske beslutninger og strategiske mål til en ensartet og praksisnær myndighedsindsats.
I Køge Kommune står vi midt i implementeringen af ældreloven og de ændringer, som følger af sundhedsreformen.
I den forbindelse får du en vigtig rolle i at understøtte medarbejderne og sikre, at vi fortsat leverer myndighedsarbejde af høj kvalitet til gavn for borgerne. Hvis du motiveres af at sætte faglig retning, skabe fælles løsninger og udvikle praksis i tæt samarbejde med kolleger og ledelse, så kan dette være stillingen for dig.
Dine opgaver
I tæt samarbejde med leder af myndighed og den øvrige ledelse skal du blandt andet:
- Koordinere og understøtte den daglige opgaveløsning samt bidrage til prioritering af opgaver og ressourcer.
- Yde faglig sparring i visitations-, klage- og komplekse sager samt understøtte ensartet myndighedspraksis på tværs af Ældre- og sundhedsafdelingen.
- Understøtte implementering og forankring af lovgivning, herunder relevante dele af ældreloven, serviceloven, sundhedsloven og forvaltningsloven.
- Følge praksis og principafgørelser fra Ankestyrelsen og omsætte ny viden til fælles faglig praksis.
- Planlægge og gennemføre audit, kvalitetsopfølgning og læringsaktiviteter, herunder opfølgning på klagesager og utilsigtede hændelser.
- Udarbejde og udvikle arbejdsgange, kvalitetsstandarder, dokumentation og faglige redskaber.
- Bidrage til kompetenceudvikling gennem introduktion af nye medarbejdere, sagsgennemgange og kollegial sparring.
- Varetage superbrugerfunktion i Nexus og Fælles Sprog III samt understøtte udvikling af systemunderstøttelsen.
- Bidrage til analyser, rapportering og databaseret udvikling af visitationsområdet.
- Understøtte sammenhængende borgerforløb og styrke samarbejdet med lokalteams, plejeboliger, sygehuse og øvrige samarbejdspartnere.
- Bidrage til politisk betjening, udviklingsopgaver, projekter og implementering af nye indsatser.
- Medvirke til rekruttering og faglig introduktion af nye medarbejdere.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut.
- Har solid erfaring med visitation og myndighedsarbejde på ældre- og sundhedsområdet.
- Har gennemført myndighedsuddannelsen eller er indstillet på at gennemføre den efter ansættelse.
- Har erfaring med eller interesse for faglig koordinering og ledelse uden personaleansvar.
- Har indgående kendskab til relevant lovgivning, afgørelser og klagesagsbehandling.
- Kan træffe selvstændige faglige beslutninger og skabe retning i komplekse sager.
- Kan omsætte lovgivning og strategiske mål til konkrete arbejdsgange og praksis.
- Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner, skaber gode relationer og arbejder pragmatisk for at finde fælles løsninger.
- Arbejder struktureret, har overblik og formår at balancere drift, kvalitet og retssikkerhed.
- Har kørekort
Vi tilbyder:
- En central funktion med stor faglig indflydelse.
- Mulighed for at præge udviklingen af myndighedsarbejde og det tværfaglige samarbejde på ældre- og sundhedsområdet.
- Et tæt samarbejde med kolleger, ledelse og de øvrige faglige koordinatorer.
- Dygtige og engagerede kolleger samt en arbejdsplads præget af tillid, dialog og udvikling.
- Fleksibel arbejdstilrettelæggelse med udgangspunkt i den fælles opgaveløsning, hvor der er mulighed for hjemmearbejde efter aftale med leder og under hensyntagen til opgaveløsningen.
- Arbejdsplads på Køge Rådhus samt adgang til kommunens personalegoder, som blandt andet består af en aktiv personaleforening og feriefond.
Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer ugentligt med forventet tiltrædelse den 1. januar 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler: 23. november 2026
Yderligere oplysninger kan fås hos konstitueret leder af Visitationen Sandra Dahl Vinther tlf. 21 32 36 72 eller driftsleder Miriam Ekström tlf. 31 25 46 75.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk



