The posting
Er du fællesskabende didaktiker fra øverste hylde, så er det dig, vi mangler.
Har du høje ambitioner og godt humør, så vil du passe godt ind.
Vi søger lærere, der kan undervise i nogen af nedenstående fag:
- Matematik
- Dansk
- Idræt
- Biologi
- Geografi
Brænder du for børns trivsel, læring og fællesskabende didaktikker? Kan du bidrage til udvikling af læringsmiljøer, hvor flere børn trives og lærer bedre? Kan du skabe trygge og sikre læringsmiljøer og være med til at skabe forandringer?
Så er det dig vi søger!
Vi er en mindre skole med 230 friske børn. Vi bor i naturskønne omgivelser og har gode faciliteter både udenfor og indenfor.
Vi har relativt små klassestørrelser, hvorfor en del af vores undervisning er tilrettelagt, så man samlæser med sin årgang eller en årgang over/under. Det giver både børn og voksne flere samarbejdsflader og en sådan organisering, skal du kunne se dig selv i.
Vi søger lærere med en stærk didaktisk profil, der sammen med klassens øvrige lærere kan skabe tydelig struktur, forudsigelighed og ensartede lektionsdesigns.
Vi har en stærk tværprofessionel samarbejdspraksis, og PPR, SFO, Klub og en række andre indsatser omkring tilknytning, mistrivsel og fravær er en naturlig del af vores samarbejdspartnere. Vi har et tæt forældresamarbejde og en aktiv skolebestyrelse.
Vi forventer, at du
- Er læreruddannet, gerne med relevant efter-/ videreuddannelse
- Har viden om og praksiserfaring med at opbygge læringsmiljøer, der styrker børnenes læring og trivsel
- Har en robust pædagogisk og didaktisk faglighed, praktisk såvel som teoretisk
- Formår at sætte din faglighed i spil i et flerfagligt felt med særligt lærere, pædagoger og desuden med skoleledelse, PPR m.fl.
- Er samarbejdsorienteret og kan bidrage til samskabelse af inkluderende læringsfællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle
- Tager ansvar og går til opgaverne med engagement og en positiv indstilling
Vi kan tilbyde
En særlig spændende arbejdsplads med mangeartede opgaver og skønne kollegaer. Du vil komme til at arbejde med en pragtfuld, levende børnegruppe, der bidrager godt til morgensang og stadig øver sig i at være helt stille, når andre taler. Nærvær og kendskab til hinanden betyder meget for os, og du kan regne med at blive taget godt imod.
Vil du vide mere kan du kontakte skoleleder Anni Green: 24233201 eller viceskoleleder Rasmus Paasch : 21765032.
Ansøgningsfrist den 22. november 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 27. november 2026.
Vi ønsker at vores nye kollega starter hurtigst muligt, men det mest afgørende for os er at finde det rigtige match.
Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.
Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.
Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.
I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.
I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.



