The posting
Lægerne Damsøvænget søger en pålidelig og grundig person til den faste rengøring af vores lægeklinik.
Om jobbet Du skal gøre rent to gange om ugen, ca. 3 timer ad gangen, på 140 m². Du er timelønnet, og vi aftaler fast ugedag og tidspunkt sammen, men som udgangspunkt onsdag og i løbet af weekenden. Rengøringen er udenfor klinikkens åbningstid mandag-fredag 8-16, og inden kl. 22 om aftenen af hensyn til naboerne.
Dine opgaver
- Støvsugning og gulvvask
- Rengøring af toiletter
- Udskiftning af skraldeposer mm.
Vi forventer, at du
- er grundig, ansvarsbevidst og selvstændig
- har øje for om der er rent
- kan passe dine faste tider
- har forståelse for, at der gælder særlige hensyn i en lægeklinik, f.eks. hygiejne og diskretion
- du kan kommunikere på dansk
Vi tilbyder
- et fast og overskueligt job
- et lille, rart arbejdsmiljø
- løn 150 kr i timen plus feriepenge
Tiltrædelse: 1. december 2026 eller snarest herefter.
Ansøgning Send en kort ansøgning med navn og telefonnummer til [email protected], senest 30/10-2026. Vi indkalder løbende til samtale.



