The posting
Vil du være en del af en ambitiøs energiteknisk virksomhed i vækst, og trives du med at få et softwareteam til at spille sammen? Hos Leap Solutions i Støvring søger vi en Software Lead, der kan tage teten på tværs af alle vores software-projekter og omsætte vision til konkret leverance.
Om Leap Solutions
Leap Solutions er en ingeniørrådgivende virksomhed med speciale i software og energioptimering. Vores ingeniører, softwarespecialister og teknikere arbejder tæt sammen i ét integreret team. Vi er ca. 25 medarbejdere på kontoret i Støvring og har en samarbejdende kultur, hvor vi er afhængige af hinandens kompetencer og hjælper hinanden på tværs af projekter.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Ressourceplanlægning i softwareteamet: fordele opgaver, prioritere og sekvensere arbejdet på tværs af projekter, og koordinere tæt med Head of Projects om bemanding, deadlines og afhængigheder
- Ejerskab af sprintplanlægning, backlog og de daglige stand-ups
- Omsætte produktvision og krav til konkrete udviklingsopgaver for teamet
- Code reviews, tekniske retningsvalg og oplæring – og at hjælpe teamet videre, når de sidder fast
- Sikre, i samarbejde med relevante specialister, at cybersikkerhed er tænkt ind i arkitektur og udviklingsflow fra starten – ikke tilføjet som en eftertanke
- Bidrage til arkitektur- og teknologibeslutninger på tværs af projekter
- Være med til at skabe og fastholde en sund udviklingskultur med fokus på kvalitet, tempo og trivsel
Vi forestiller os, at du:
- Har 5-10 års erfaring med softwareudvikling, heraf mindst 2-3 år i en rolle som tech lead, delivery lead eller senior med ansvar for et team
- Har en baggrund som udvikler (frontend, backend eller fullstack – vi er ikke bundet af en bestemt stack)
- Har praktisk erfaring med agil leverance og ressourceplanlægning på tværs af flere projekter: sprints, backlog, review og prioritering af begrænset teamkapacitet
- Har erfaring med at bygge bro mellem softwareteamet og domæneeksperter, og omsætte fagligt input til konkrete tekniske krav
- Taler og skriver dansk og engelsk
- Kan balancere vision, leverance og kvalitet – og sige fra, når det er nødvendigt
Det er en fordel, hvis du også har:
- Erfaring med cybersikkerhed, fx applikationssikkerhed, secure-by-design, netværkssikkerhed, penetrationstest eller identity- og adgangsstyring
- Erfaring med NIS2, ISO 27001, IEC 62443 eller lignende regulatoriske og standardiserede rammer
- Baggrund fra OT, IoT, kritisk infrastruktur eller energisektoren
- Erfaring med cloud-platforme som Azure eller GCP
Det praktiske
- Arbejdet foregår primært på vores kontor i Støvring, med mulighed for en fast hjemmearbejdsdag om ugen
- Stillingen er på 37 timer (fuld tid)
- Løn aftales efter kvalifikationer
- Opstart hurtigst muligt
Hvis du er interesseret i stillingen, så send din ansøgning med CV til [email protected].
Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Emil Kruse på [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!



