The posting
Har du lyst til at gøre en konkret forskel for et andet menneske og samtidig få et fleksibelt deltidsjob?
Vi søger en ledsager til en ung pige i Kalundborg. Som ledsager er din vigtigste opgave at støtte borgeren i at deltage i selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet og dermed bidrage til et aktivt og selvstændigt liv.
Om borgeren
Borgeren er en ung pige i teenagealderen.
Borgeren har en alvorlig synsnedsættelse samt en autismespektrumforstyrrelse, hvilket betyder, at hun ikke kan færdes alene uden støtte. Hun bor på et bosted og har samtidig mange ressourcer og er i stand til at klare en række ting selv i hverdagen. Hun trives bedst med en ledsager, der kan skabe tryghed og støtte i nye eller mere krævende situationer.
Borgeren har interesse for blandt andet shopping, ture i sommerland og svømning.
Derudover sætter hun pris på at komme ud og opleve nye ting samt deltage i aktiviteter uden for bostedet.
Borgeren værdsætter en ledsager, der er rolig, stabil, imødekommende og god til at skabe en tryg relation.
Tidspunkter og aktiviteter aftales løbende i samarbejde med borgeren og hendes netværk, og der kan være behov for fleksibilitet i forhold til planlægningen.
Opgaver
Ledsagelsen kan blandt andet omfatte:
- Ture til sommerland og forlystelser
- Shoppingture
- Besøg i svømmehal
- Sociale og kulturelle aktiviteter
Aktiviteterne aftales løbende med borgeren.
Om dig
- Er mødestabil og ansvarsbevidst
- Er god til at skabe trygge relationer
- Respekterer borgerens ønsker og selvbestemmelse
- Har lyst til at støtte et menneske til et aktivt fritidsliv
Det er ikke et krav, at du har en bestemt uddannelse eller erfaring. Det vigtigste er den rette personlige kemi og interesse for opgaven.
Arbejdstid
Stillingen er på ca. 15 timer om måneden.
Timerne planlægges i samarbejde med borgeren og kan ligge både på hverdage, i weekender.
Om stillingen
- Et meningsfuldt arbejde
- Løbende støtte og sparring fra LOBPA
- Stillingen er på deltid og aflønnes efter gældende overenskomst
- Borgeren afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen
- Ansættelsen sker gennem LOBPA i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgerens eget hjem (FOA og Dansk Erhverv)
Ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Send din ansøgning til [email protected]
eller kontakt
Amanda Taiger for at høre mere: 92 82 04 17
LOBPA er en borgerstyret og demokratisk, not-for-profit organisation med rødder i handicaporganisationerne. Vi er etableret og styret af mennesker, som har et handicap, og som alle har borgerstyret personlig assistance, BPA.
LOBPA varetager arbejdsgiverbeføjelserne. Det er alene LOBPA, der er bemyndiget til at ansætte og opsige handicaphjælpere. Du ansættes gennem LOBPA, der er omfattet af overenskomst for handicaphjælpere eller ledsagere se mere på www.lobpa.dk I enkelte situationer ansættes på individuel kontrakt.



