The posting
Vil du være med til at skabe et nyt aflastningstilbud, hvor faglighed, nærvær og samarbejde er i centrum?
Den 1. januar 2027 åbner Hørsholm Kommune 8 nye aflastningspladser, og vi søger engagerede sygeplejersker, der har lyst til at være med fra starten.
Vi søger:
- Dagvagt: 30-35 timer ugentligt med arbejde hver 3. weekend.
- Aftenvagt: 28 timer ugentligt med arbejde hver 2. weekend.
Aflastningspladserne har løbende udskiftning af borgere, hvilket giver en varieret arbejdsdag med forskellige sygeplejefaglige opgaver.
Som sygeplejerske får du ansvar for kliniske vurderinger, medicinhåndtering, dokumentation og koordinering af borgerforløb. Du deltager også aktivt i den daglige pleje og omsorg hos borgerne, da vi ser den tætte borgerkontakt som en vigtig del af sygeplejen.
Du bliver samtidig en del af vores tværgående sygeplejerskegruppe på 6 sygeplejersker, der arbejder på de kommunale plejehjem.
- Autoriseret sygeplejerske med en stærk faglighed.
- En som trives med en alsidig hverdag og skiftende borgerforløb.
- En som arbejder selvstændigt og tager ansvar.
- En som ser personlig pleje som en naturlig del af sygeplejen.
- En som bidrager til et godt samarbejde og arbejdsmiljø.
- En som har lyst til at præge udviklingen af et helt nyt tilbud.
Vi tilbyder:
- Mulighed for at være med fra starten og få indflydelse på arbejdsgange.
- Et stærkt fagligt fællesskab med sparring og udvikling.
- Varierede arbejdsopgaver med både klinisk sygepleje og borgernær pleje.
- Engagerede kollegaer og fokus på trivsel og samarbejde.
- Samarbejde med vores udviklingssygeplejerske.
Grundløn er 30.918,51 kr. pr. måned for en fuldtidsstilling på 37 timer.
Du bliver indplaceret i forhold til din erfaring med mulighed for funktionsløn samt kvalifikationer efter gældende regler og overenskomst.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt!
Har du spørgsmål eller ønsker at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Shirin Madani Tværgående souschef for de kommunale plejehjem Telefon: 48 49 49 11



