The posting
Vil du arbejde med løn i vindenergi-branchen – og blive en del af en international virksomhed i vækst, hvor kvalitet, samarbejde og ansvar er en naturlig del af hverdagen?
Hos Muehlhan Wind Service A/S får du mulighed for at blive en central del af lønfunktionen i en virksomhed, der er blandt branchens hurtigst voksende.
Du indgår i et fællesskab med kolleger på tværs af lande og funktioner, hvor høj service præger både samarbejdet og måden, vi løser opgaverne på.
Vi søger en Payroll Specialist, som trives med struktur og variation, og som både vil sikre korrekt og stabil lønbehandling og bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af lønfunktionen.
Som Payroll Specialist får du ansvar for dele af lønbehandlingen for timelønnede medarbejdere. Samtidig samarbejder du med vores internationale business units og eksterne lønbureauer i forbindelse med løn i andre lande.
Stillingen kombinerer derfor faste, driftsnære opgaver med mulighed for gradvist at tage ansvar for nye opgaver og processer.
Du refererer til vores teamlead i afdelingen og bliver en del af et stærkt payroll-team, som består af fem engagerede og fagligt stærke kolleger.
Afdelingen arbejder tæt sammen om løn, bogføring og afstemninger i et miljø præget af høj faglighed, stor tillid og en fælles forståelse for, at kvalitet og service går hånd i hånd.
Hverdagen er struktureret, men tempoet kan til tider være højt. Du står dog aldrig alene.
Samarbejdet i teamet er kendetegnet ved sparring, vidensdeling og gensidig opbakning. Stillingen giver dig stor frihed til selv at strukturere din arbejdsuge, så længe opgaverne løses rettidigt og med den forventede kvalitet.
Du bliver en del af en organisation med flad struktur, uformel omgangstone og en kultur, hvor man hjælper hinanden og løfter i flok – særligt når deadlines nærmer sig. Kontaktfladen i organisationen er bred, og du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i et job, du også er med til at præge.
Dine primære ansvarsområder
- Administration af løn for primært timelønnede medarbejdere.
- Håndtering af timeregistreringer, diæter, personalegoder mv.
- On- og offboarding – og vedligeholdelse af medarbejderdata i løn- og tidsregistreringssystemer.
- Lønafstemning og bogføring af lønrelaterede poster.
- Forberedelse og koordinering af løn i udlandet i samarbejde med eksterne lønbureaue.
- Sikring af compliance på lønområdet, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af procesbeskrivelser.
- Løbende udvikling af lønfunktionen mod best practice – herunder deltagelse i projektrelaterede lønopgaver.
Kandidatprofil
For at trives og få succes i jobbet har du en lønfaglig baggrund kombineret med nogle års relevant erfaring – måske i en international kontekst, men det er ikke et krav.
Du er vant til at arbejde i miljøer, hvor struktur, deadlines og kvalitet er afgørende, og hvor korrekt lønbehandling er en forudsætning for, at driften er stabil.
Du arbejder metodisk og med høj faglig disciplin. Kompleksitet og travlhed får dig ikke ud af kurs. Tværtimod formår du at bevare overblikket, prioritere og løse opgaverne i den rigtige rækkefølge.
Du er indstillet på, at hverdagen ikke altid er forudsigelig, og at der løbende kan opstå nye opgaver og ændringer. Du har lyst til at lære, spørger, når du er i tvivl, og bidrager til at finde gode løsninger sammen med dine kolleger. Du arbejder struktureret og kan skrue op for tempoet, når der er brug for det – uden at miste øjet for kvaliteten.
Digitale værktøjer er lige dig, og du sætter dig hurtigt ind i nye systemer. Du er nysgerrig på, hvordan systemer og data kan gøre det daglige arbejde lettere og mere effektivt. Du arbejder sikkert i Office-pakken – særligt Excel – og har lyst til at udvikle dine færdigheder yderligere.
Du har erfaring med lønsystemer – gerne Intect eller Dataløn, men det er ikke et krav – og er fortrolig med at arbejde i ERP-systemer. Vi anvender Business Central. Derudover har du kendskab til tidsregistreringssystemer.
Du behersker dansk og engelsk flydende – både mundtligt og skriftligt.
Man mærker tydeligt, at det, du siger, også er det, du gør. Du tager altså naturligt ejerskab for dine opgaver. Det betyder, at ordentlighed, ansvarlighed og integritet er værdier, der afspejles i din tilgang til dit arbejde. I samarbejdssituationer med dine kolleger er du konstruktiv, tålmodig og løsningsorienteret – og trives i en kultur, hvor initiativ og selvstændighed værdsættes.
Dine personlige egenskaber
- Du har en stærk følelse af ansvarlighed – og deadlines; dem når du.
- Du har gode analytiske evner.
- Du er dedikeret og har en god fornemmelse for opgaveprioritering.
- Du er den gennemførte Payroll Specialist, der er struktureret og har styr på detaljerne.
- Du er proaktiv og evner at drive opgaver helt frem til målet.
- Du finder glæde i at optimere og forbedre.
- Du er ambitiøs på egne og virksomhedens vegne.
- Du har en positiv livsindstilling og en solid portion sund fornuft.
Muehlhan Wind Service samarbejder med en ekstern samarbejdspartner i rekrutteringsprocessen (KEJSER). Upload meget gerne dit CV allerede i dag. Samtaler afholdes løbende, og stillingen bliver besat, når den rette kandidat er fundet.
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte ekstern konsulent Rikke Kejser på mail; [email protected] eller på telefon 5118 2359.
En del af en styrket og professionel koncern
Hos Muehlhan Wind Service bliver du en del af en international organisation i vækst, hvor der er plads til og mulighed for faglig fordybelse og personlig udvikling.
I Danmark er virksomheden forankret i Fredericia og kontoret ligger tæt på motorvej E20,
På kontoret i Fredericia får du adgang til:
- Et professionelt og internationalt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder og kommunikerer på både dansk og engelsk.
- En kultur præget af entreprenørskab, handlekraft og evnen til at se nye forretningsmuligheder. Der sker løbende meget nyt i organisationen, og vi ser forandringer som muligheder frem for begrænsninger.
- Høj kompleksitet i opgaverne, hvilket giver en stejl læringskurve.
- Tæt samarbejde på tværs af fagligheder og med kolleger over hele verden.
- Et fladt hierarki og en uformel omgangstone. Vi har ingen dresscode.
- Attraktive ansættelsesvilkår med bl.a. telefon, PC, pension (8/4), sundhedsforsikring og massageordning.
- Frokostordning samt små hverdagsgoder (ja – vi har is i fryseren hele sommeren 😊)
- Fleksibilitet i forhold til arbejdstid.
- Sociale arrangementer, som fx inspirationsture eller teambuilding i lokal eller international kontekst. Hvert år afholder vi også en festlig julefrokost.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Rikke Kejser
Ejer & Recruiter hos KEJSER
Mobilnummer: + 45 5118 2359
Ansøgningsfrist:
Løbende



