The posting
I UngeCentrum søger vi en medarbejder, der kan kombinere driftsmæssigt overblik med stærke relationskompetencer. Stillingen forudsætter, at du trives i et miljø, hvor du både håndterer mange praktiske driftsopgaver, samarbejder med forskellige aktører og møder unge i øjenhøjde.
Stillingen er på 18 timer ugentligt fordelt på følgende dage: tirsdag kl. 13-20, onsdag kl. 10-16 og torsdag kl. 13-20.
Dine primære arbejdsopgaver
Du får blandt andet ansvar for:
- Koordinering og understøttelse af den daglige drift af UngeCentrum
- Løbende dialog med husets brugere og samarbejdspartnere
- Samarbejde med ejendomsdrift, rengøring, IT, indkøb og øvrige interne funktioner
- Indkøb via kommunale indkøbsaftaler
- Koordinering af og udførelse af servicefunktioner og praktiske opgaver i huset
- Kontaktperson for husets unge piccoline
- Relationsskabende arbejde med unge mellem 15 og 29 år
- Diverse praktiske ad hoc opgaver
Vi forventer, at du
- har erfaring med driftsansvar for en bygning, mødested eller af større fælles faciliteter
- har erfaring med unge, vejledning og beskæftigelsesrettede indsatser
- kan navigere sikkert i en politisk styret organisation
- har erfaring med selvstændigt ansvar og koordinering på tværs af fagområder
- har solid erfaring med relationsarbejde med unge mennesker
- ikke er bange for praktiske opgaver og handler på det du ser
- har stærk erfaring med økonomiansvar og budget
- har en god fysik, da UngeCentrum er har 5 etager med trapper
- har kørekort og villig til at stille egen bil til rådighed i forbindelse med indkøb
- kan arbejde struktureret og bevare overblikket i en hverdag med mange forskellige opgaver og bolde i luften
Som person forestiller vi os, at du er imødekommende, snaksalig og har en naturlig autoritet. Du har et godt overblik og blik for det praktiske. Du trives med at være til stede og skabe relationer, samtidig med at du prioriterer de praktiske opgaver som er fundamentet for et veldrevet hus. Du kan tage ansvar og agere roligt og tydeligt, når der sker noget uventet. Du skal trives med at arbejde alene på aftenvagter.
Vi tilbyder En selvstændig stilling med stor kontaktflade og mulighed for at præge udviklingen af UngeCentrum. Du bliver en del af et hus med mange samarbejdspartnere og får en central rolle i at sikre sammenhæng mellem husets drift, aktiviteter og de unges møde med huset.
Om os UngeCentrum er Næstved Kommunes fælles samlingspunkt for unge mellem 15 og 29 år. Her skaber vi lettere adgang til fællesskaber, støtte og muligheder, der styrker unges trivsel, uddannelse og tilknytning til arbejdslivet. Huset rummer både unge, der er godt på vej, og unge, som søger retning eller har brug for ekstra støtte. Fælles er, at de mødes med tillid, respekt og høje forventninger til deres muligheder for at lykkes. UngeCentrum danner ramme om en række tilbud og indsatser for unge på tværs af Næstved Kommune. Derudover består Team UngeCentrum af fire deltidsmedarbejdere, som i fællesskab driver, udvikler og skaber liv i huset som platform for fællesskaber, aktiviteter og unges deltagelse. Vi arbejder ud fra værdierne autenticitet, anerkendelse og nysgerrighed. Det betyder, at vi møder unge ærligt og nærværende, tager afsæt i deres ressourcer og perspektiver og er åbne over for deres ønsker, idéer og drømme. Sammen med de unge udvikler vi løbende UngeCentrum som et levende og attraktivt sted, hvor man føler sig velkommen, oplever fællesskab og får mulighed for at tage aktiv del i husets udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår
- Stillingen er på 18 timer ugentligt fordelt på følgende dage: tirsdag kl. 13-20, onsdag kl. 10-16 og torsdag kl. 13-20.
- Der forventes fleksibilitet i forhold til at tilpasse arbejdstider og arbejde ekstra i perioder hvor driften kalder på det.
- Opstart hurtigst muligt og senest pr. 1. januar 2027.
- Løn efter gældende overenskomst.
Oplysninger om startløn og forventet løninterval Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.
Ansøgningsfrist er torsdag den 12. november 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 19. november 2026.
For uddybende spørgsmål kan du kontakte leder af UngeCentrum, Line Bruun Bertelsen, på tlf. 2371 4277.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning hurtigst muligt – vi glæder os til at høre fra dig!



