The posting
Naturstyrelsen ejer ca. 1.900 bygninger, der bliver anvendt til en lang række forskellige formål. Har du forstand på at lede, planlægge og afslutte mindre renoveringer og byggeopgaver? Kunne du tænke dig at arbejde med mange forskellige opgaver, og vil du have et stort selvstændigt ansvar? Har du eventuelt erfaring fra kloakeringsprojekter? Så vil vi gerne høre fra dig.
Naturstyrelsens bygninger er placeret over hele landet og er meget forskellige med hensyn til anvendelse, størrelse og tilstand – groft sagt fra hønsehus til slot – men primært små til mellemstore boliger, kontorer, maskinhuse mm. Bygningsteamets overordnede opgave er at sikre en passende og tidssvarende bygningsmasse, så den på en gang understøtter en effektiv drift og opfylder de lokale behov. Dette nås bl.a. gennem frasalg, nedrivning, renovering og løbende gennemgang af bygningerne.
Teamets hovedopgaver omfatter bygherreopgaver, herunder planlægning, gennemførelse og afvikling af renoveringer og byggeopgaver, projektorienteret byggesagsbehandling med tidsmæssigt og økonomisk ansvar samt udarbejdelse af udbudsmateriale og kontrakter. Derudover vil der være koordinering af drifts- og vedligeholdelsesopgaver – herunder bygningssyn i samarbejde med kollegaer rundt om i landet.
Opgaver og organisering I Bygningsteamet søger vi en ny kollega, der skal arbejde med teamets generelle opgaver, samt som bygherrerådgiver medvirke til, at styrelsens kolonihaver bliver kloakeret.
Du vil komme til at indgå i et team på 6 personer på vores hovedkontor i Randbøl ved Vejle.
Dine kerneopgaver vil være:
- Intern rådgivning om vedligeholdelse af styrelsens bygninger
- Større men især mindre byggeopgaver (udbud, ledelse og koordinering)
- Sparring med forskellige interessenter – f.eks. styrelsens lokale enheder, entreprenører, konsulenter o.l. for at finde de gode løsninger inden for de givne økonomiske rammer
- Deltagelse i kloakeringsopgaven – herunder udbud og projektstyring i.f.t. rådgiver
- Deltagelse i teamets øvrige interne tværfaglige opgaver – f.eks. nedrivning, energispare-planer, bæredygtighed, fællesudbud samt ledelsesservicering knyttet hertil
Der vil være en del skriftlighed i din hverdag med f.eks. udbudsskrivning, notatskrivning, medvirken ved direktionsforelæggelser og anden dokumentation samt afledt journalisering.
Organisatorisk er Bygningsteamet placeret i Økonomi, hvor du får cirka 35 kolleger. Bygningsteamet ledes af en teamleder.
Din profil Som vores nye bygningsmedarbejder har du en relevant videregående uddannelse som fx bygningskonstruktør, ingeniør eller anden relevant erfaring.
Vi lægger desuden vægt på, at du har en bred erfaring med drift og vedligehold af en større bygningsportefølje samt har erfaring med udarbejdelse af udbudsmateriale, indhentning af tilbud og opgavestyring. Eventuelt suppleret med erfaring og kompetencer inden for projektledelse, udbud og tilsyn vedrørende anlægsopgaver indenfor kloakering.
Erfaring med og kendskab til offentlig administration er en fordel, og er din uddannelse suppleret med en håndværksmæssig baggrund, er det yderligere et plus. Er du relativt nyuddannet med kun få års erfaring, vil vi dog også meget gerne høre fra dig.
Vi forventer, at du som person:
- Er i stand til at arbejde selvstændigt og kan være initiativrig, fleksibel og iderig, da du bl.a. skal få økonomi, krav og bygningstilstande til at gå op i en højere enhed
- Tager initiativ og samtidig følger opgaverne helt til dørs
- Har gode forhandlingskompetencer, da du vil blive mødt af indspil fra flere forskellige sider
- Er løsningsorienteret og kan finde kompromisset, hvor der er forskellige interesser
- Har en veludviklet organisatorisk forståelse og dømmekraft
- Er en god formidler, der kan udtrykke sig klart både på skrift og i tale
- Kan bruge IT-værktøjer, herunder Microsoft Office, og evt. også Autocad/Revit som middel til effektivisering, standardisering og/eller automatisering af processer knyttet til bygningsadministration
Vi tilbyder Du får et stort selvstændigt ansvar for en bred vifte af opgaver. Gennem en bred kontakt til chefer og medarbejdere i styrelsen får du mulighed for at beskæftige dig med mange forskellige opgaver inden for bygningsområdet.
Du får gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling i et spændende arbejdsmiljø med en fri, uhøjtidelig og meget humørfyldt omgangstone. Vi har en god kantine på adressen.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner. Tjenestested er Naturstyrelsen, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.
Der må påregnes en vis rejseaktivitet knyttet til besigtigelser m.v. i forskellige egne af landet (ca. 4 dage om måneden), hvorfor gyldigt kørekort til personbil er et krav. Styrelsen har tjenestebiler.
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2027.
Yderligere oplysninger Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Bygningskoordinator og teamleder Bo Holm Kristensen på tlf. 93 58 81 57.
Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 29. november 2026.
Der påregnes afholdt 1. samtale den 3. december 2026 og eventuel 2. samtale den 9. december 2026.



