The posting
Hos INVITA Ringkøbing søger vi en ny kollega, der både er en stærk sælger og en kreativ indretningsdesigner. Vi leder efter dig, der elsker at skabe skræddersyede løsninger og som ved, at succes opstår, når kunden føler sig set, hørt og tryg gennem hele processen.
Vi sælger ikke bare produkter. Vi designer løsninger, der afspejler livsstil, behov og drømme. Derfor leder vi efter en person, der ønsker at kombinere godt købmandsskab med en stærk æstetisk sans og som trives i krydsfeltet mellem design, rådgivning og resultatskabende salg.
Dine opgaver:
- Opbygge stærke relationer og sikre tilfredse kunder
- Rådgivning og salg af køkken-, bad- og garderobeløsninger ud fra kundernes behov og ønsker
- Visualisering og udarbejdelse af inspirerende tegninger i vores tegneprogram
- Udarbejdelse af tilbud og præsentere løsninger
- Varebestilling og koordinering af levering og montering
- Samarbejde med håndværkere og andre fagpersoner for at sikre, at projektet når helt i mål
Hvem er du? Vi forestiller os, at du:
- Du er dygtig til at arbejde med kunder og du forstår at omsætte kunders behov til konkrete løsninger
- Du har erfaring med salg og kunder
- Har flair for indretning og et skarpt øje for design og detaljer
- Er løsningsorienteret, grundig og god til at planlægge og se detaljerne
- Har kørekort
Hvad får du hos os?
- Et stærkt team med højt fagligt niveau, godt humør og en uformel tone
- Stor frihed i hverdagen – vi tror på tillid og selvstændighed
- Mulighed for at lede dine egne projekter fra start til slut
- Løn efter kvalifikationer
- En virksomhed med lokal forankring og opbakning fra Europas største køkkenkoncern
- En kultur hvor design, kvalitet og kundetilfredshed går hånd i hånd
INVITA er en dansk køkkenproducent med fokus på moderne design, funktionalitet og håndværk i topklasse. Med over 50 års erfaring skaber INVITA skræddersyede køkken-, bad- og garderobeløsninger, der kombinerer æstetik og praktiske behov. Hver løsning bliver til i tæt dialog med kunden og med respekt for både materialer og detaljer alt sammen produceret i Danmark med fokus på kvalitet og holdbarhed.
Er det dig, vi mangler? Så send gerne dit motiverede CV hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte Lars B. Jensen på telefon nummer 53357077.
Vi glæder vi os til at høre fra dig!
#LI-Onsite
#LI-LW1



