The posting
Dalumskolen søger pædagogmedhjælpere til forårssfo i verdens bedste børnemiljø med ansættelse pr.06.02.2027
Vi søger pædagogmedhjælpere med en stærk relationskompetence, et stort hjerte og gode evner i forhold til at skabe tryghed og deltagelsesmuligheder for alle børn. Ansættelserne er tidsbegrænset i perioden 6. februar – 31. juli 2027.
Om os
Dalumskolen er en velfungerende skole, der er præget af en mangfoldighed af elever, forældre og ansatte.
Dalumskolens vision lyder: Vi vil drive og udvikle en mangfoldig folkeskole, som skaber trivsel og lyst til at lære.
Vi vil gøre det med nysgerrighed, ordentlighed og fokus på kerneopgaven. For at lykkes vil vi prioritere at være et veluddannet pædagogisk personale, som samarbejder, reflekterer og inddrager barnets og forældrenes perspektiv.
Skolen har 98 ansatte: 61 lærere, 3 børnehaveklasseledere, 27 skolepædagoger/pædagogmedhjælpere, et servicemindet og velfungerende sekretariat med 2 sekretærer. Alle står vi på et børnesyn, hvor vi har fokus på elevernes gode intentioner, idet vi ved, at børn gør det rigtige hvis de kan.
Dalumskolen har pt. 590 elever fordelt på:
- Almenklasser fra 0.-9. klasse
- En specialklasserække
- Funktionsklasser
- En modtageafdeling
- 177 børn i SFO
Dalumskolens skoledistrikt afspejler samfundets diversitet og har en engageret forældrekreds, der er fokuseret på deres børns udvikling og læring. Vores skolebestyrelse bakker aktivt og konstruktivt op om skolens arbejde.
Om stillingen
Vi søger relationskompetente pædagoger/pædagogmedhjælpere, som har blik for det enkelte barns trivsel og udvikling.
Vi søger pædagoger/pædagogmedhjælpere som:
- kan tilbyde vores børn en tydelig og tryg ramme, hvor de oplever sig anerkendt og værdsat.
- vil arbejde målrettet med trivsel og inklusion.
- planlægger, gennemfører og evaluerer værksteder med fokus på at styrke læringsfællesskabet i gruppen og den enkeltes motivation for læring.
- kan bidrage til etablering af et udfordrende legemiljø, hvor stærke børnefællesskaber er i fokus.
- ser forældre som vigtige samarbejdspartnere og er aktiv, åben og imødekommende i kommunikationen med dem.
- er energisk og udviklingsorienteret og har lyst til at være en del af et professionelt læringsfællesskab, hvor man forholder sig nysgerrigt til børns trivsel og læring og naturligt reflekterer over egen praksis.
- trives i et tæt teamsamarbejde og involverer sig med børnemiljøets øvrige medarbejdere.
Vi tilbyder:
- et job med mange pædagogiske udfordringer i en fremadskuende organisation i bevægelse.
- en skole der er optaget af udviklingen af professionelle læringsfællesskaber (PLF), står sammen om løsning af kerneopgaven og naturligt sparrer om pædagogisk praksis.
- en personalegruppe, der er åben, fleksibel og samarbejdende.
- en masse dejlige elever og forældre.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maja Mørk Vangslev på 21736243 eller på 20956909
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 10. december 2026 kl. 12:00. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 16. december 2026 kl. 14.00-18.00



