The posting
Er du vores nye lager- og logistikoperatørelev til Logistikelementet ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Korsør Maritim?
Brænder du for at specialisere dig inden for logistik og lagerstyring, og kan du se fordele ved en lager- og logstikoperatøruddannelse ved Forsvaret? Så har du mulighed for følgende:
- Du får en målrettet og professionel uddannelse inden for lager- og logistikområde
- Du bliver en del af en anderledes og spændende arbejdsplads
- Du bliver en del af et stærkt team med højt humør og et fedt samarbejde
Om os: Vi er en del af Vedligeholdelsesområde Korsør, under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Vi har værksteder i Korsør, Karup og Frederikshavn.
Du bliver en del af et højt specialiseret logistikelement, der varetager de logistiske opgaver for områdets værksteder.
Vores primære opgaver består af vedligeholdelse af myndighedsbeholdninger samt styring af lagerbeholdninger i systemet SAP. Herunder varemodtagelse, vareforsendelse samt vareudlevering.
Du bliver en del af et team med et sundt arbejdsmiljø samt et stærkt sammenhold. Er du til en dynamisk hverdag med en masse spændende opgaver, og er du arbejdsom, er vi klar til at tage imod dig.
Om stillingen: Uddannelsen varer ca. 2½ år, og vil bestå af kortere skoleophold samt mellemlæggende praktikperioder. Du vil arbejde både praktisk og teoretisk med logistik- og lagerstyring, vekslende mellem logistikelementet, projektlageret og teknisk skole.
Der vil forekomme rejseaktivitet i forbindelse med, arbejdsopgaver, kurser og uddannelse, det er derfor en fordel, hvis du har kørekort kat. B.
Om dig: Vores forventninger til dig som elev er, at:
- Du har folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve
- har bestået grundforløbet inden for lager- og terminaluddannelsen
- Du skal være god til dansk, både skriftligt og mundtligt
- Det er også en fordel at du har engelsk på brugerniveau, da kommunikationen med nogle af vores kunder kan forekomme på engelsk.
Du skal udvise ansvarlighed og yde kvalitet. Vi forventer, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre.
Er du fyldt 25 år, eller gør det inden start på uddannelsen, skal du have udarbejdet en realkompetencevurdering (RKV) ved den tekniske skole og sende den med i ansøgningen.
Ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Lønnen udgør 12.175,44 kr. pr. måned for dig som er under 25 år. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 24.298,46 kr. pr. måned.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.
Kontakt og ansøgning: Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Materielforvalter Ole Kock Pedersen på telefon: 5130 1681 eller mail [email protected].
Har du spørgsmål om løn eller ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte kontorelev Maja Skov fra Personelkommandoen, på telefon: 4041 2698.
Ansøgningsfristen er den 10. december 2026. Samtaler afholdes umiddelbart efter udløb af ansøgningsfristen. Forventet tiltrædelse den 1. februar 2027
Fast tjenestested er Flådestation Korsør.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed. Vi vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinations-divisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.



