The posting
Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, fællesskab og beboernes livskvalitet er i centrum?
På Plejecenter Lützensvej søger vi en uddannet social- og sundhedshjælper, som har lyst til at gøre en forskel for vores 42 glade beboere og samtidig blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab.
Vi ligger tæt ved Storebælt og Korsør by, hvilket giver gode muligheder for aktiviteter og oplevelser i det fri. Hos os arbejder vi hver dag for, at beboerne kan leve et meningsfuldt liv med mest mulig selvbestemmelse og tryghed.
Som social- og sundhedshjælper er du en uundværlig del af hverdagen. Derfor er det vigtigt for os, at du får mulighed for at bringe dine kompetencer i spil. Vi arbejder aktivt med kompetenceprofiler og opgavedeling, så den enkeltes faglighed bruges bedst muligt.
Vi søger dig, der
- er uddannet social- og sundhedshjælper
- har fokus på høj faglighed, samarbejde og kerneopgaven
- tager ansvar og bidrager positivt til fællesskabet
- møder beboere, pårørende og kolleger med respekt og engagement
- har lyst til at udvikle både dig selv og arbejdspladsen
Hos os får du
- en stilling på 37 timer ugentligt (færre timer kan aftales)
- fast dagvagt med arbejde hver 2. weekend
- dygtige og engagerede kolleger
- en arbejdsplads, hvor vi tør tænke anderledes og lytter til nye idéer
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling
Derudover er vi i gang med vores KAMPUS-forløb for alle fastansatte medarbejdere. KAMPUS-forløbet styrker fællesskabet, den faglige udvikling, samarbejdet og vores fælles kultur. Det er en vigtig del af vores ambition om at skabe både et attraktivt arbejdsliv og den bedst mulige hverdag for beboerne.
Jeg søger ikke bare en medarbejder. Jeg søger en kollega, der har lyst til at være med til at skabe verdens bedste arbejdsplads og et fantastisk hjem for beboerne.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.
Vil du vide mere? Du er meget velkommen til at besøge os på Plejecenter Lützensvej, Lützensvej 1-2, 4220 Korsør, og få en rundvisning efter aftale.
Kontakt
- Namona Iversen, plejecenterleder på mail [email protected]
- Christina Clausen, koordinator på telefon 24 89 16 06 (mellem kl. 08.00-12.00) / mail [email protected]
Ansøgningsfrist
- fredag den 20. november 2026 kl. 10.00
Ansættelsessamtaler
- samtaler afholdes løbende
Har du lyst til at gøre en forskel sammen med os? Så send din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.



