The posting
Vil du være med fra starten i en spændende videreudvikling af rehabilitering på specialiseret niveau?
En stilling som neuropsykolog med erfaring med børn og unge, gerne på specialistniveau, er ledig til besættelse fra 1. februar 2027 (eller tidligere). Stillingen er på 30 timer pr. uge. Primær funktion vil være på Døgnrehabilitering, Hammel under Regionshospitalet Hammel Neurocenter, hvor der fra 1. januar 2027 varetages rehabilitering på specialiseret niveau. Du vil primært blive tilknyttet vores børne- og ungeområde, hvor du indgår i både døgnrehabiliteringsforløb og dagrehabiliteringsforløb på specialiseret niveau.
En arbejdsplads i spændende udvikling I forbindelse med Sundhedsreformen overdrages rehabilitering på specialiseret niveau fra kommunerne til regionen pr. 1. januar 2027. Det betyder, at du bliver del af en organisation i forandring – med mulighed for at sætte dit faglige præg og bidrage til udviklingen af specialiseret rehabilitering i samarbejdet med de berørte borgere, pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Om stillingen Som neuropsykolog
- varetager du neuropsykologisk vurdering af kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige skadesfølger
- har du psykoedukative og støttende samtaler med borger, pårørende og netværk
- bidrager du med din neurofaglige viden ind i det tværfaglige team omkring borgerforløbene
- samarbejder du tæt med læge, sygeplejefagligt personale, fysioterapeuter, ergoterapeuter og logopæd
- har du en vejledende og superviserende rolle i det tværfaglige team
Vi lægger vægt på
- at du har erfaring inden for neurorehabilitering
- at du har erfaring med børn og unge i komplekse forløb
- at du har lyst til og erfaring med at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde
- at du selvstændigt kan planlægge og prioritere egne opgaver
- at du er fleksibel og parat til at indgå i den samlede opgaveløsning på Døgnrehabilitering Hammel samt Hammel Neurocenter, hvor det findes relevant
- at du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø sammen med dine tværfaglige kolleger
Vi tilbyder
- en meget spændende arbejdsplads med faglige udfordringer blandt engagerede tværfaglige kollegaer
- tilknytning til den samlede gruppe af neuropsykologer på Hammel Neurocenter
- gode muligheder for faglig udvikling
- supervision af erfarne kollegaer
Om Døgnrehabilitering, Hammel Fra 1. januar 2027 vil der være 10 døgnrehabiliteringspladser fordelt på børn og voksne samt et tilbud til borgere, der bor i eget hjem. Disse borgere vil skiftevis modtage rehabilitering i Døgnrehabilitering, Hammel og i eget hjem. Vi arbejder med borgere efter afsluttet hospitalsophold, hvor opholdets længde afhænger af den enkelte borgers udviklingspotentiale. Vi arbejder målrettet med individuelle rehabiliteringsplaner på specialiseret niveau og har fokus på at støtte borgerne i at blive aktive deltagere i deres eget hverdagsliv på aktivitets-/ og deltagelsesniveau, i tæt samarbejde med pårørende og netværk.
Vil du vide mere? Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Birgit Haahr, mail: [email protected] eller tlf. 78419280/61142498
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Din ansøgning Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 30. november. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 50 eller efter nærmere aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk



