The posting
Vil du være med til at skabe en hverdag præget af tryghed, nærvær og omsorg for beboerne med udgangspunkt i deres individuelle behov? Trives du med at tage ansvar, skabe struktur i din arbejdsdag og kommunikere tydeligt og anerkendende med både beboere og kolleger? Så er det måske netop dig, vi har brug for.
Lidt om os Rise Parken er et plejehjem, som består af 84 lejligheder fordelt på 7 huse. Vi ligger i et naturskønt område.
Vores mission er at skabe et hverdagsliv med fokus på at styrke og bevare beboerens ressourcer og at støtte beboerne i deres individuelle behov for et trygt hjem.
Vi vil gerne være et sted, hvor beboerne, pårørende og medarbejderne føler sig hjemme og oplever et godt hverdagsliv, som giver livskvalitet. Vi vil være et hjem, der byder familier, venner, naboer og frivillige velkommen.
Om dig Vi forventer, at du
- at du er uddannet social- og sundhedsassistent
- er bevidst om, at et plejehjem indeholder opgaver som er af stor kompleksitet
- kan arbejde selvstændigt, er ansvarsbevidst og evner til at strukturere egen arbejdsdag
- er anerkendende i relationen til beboerne, pårørende og kollegaer
- kan kommunikere tydeligt og præcist samt kan håndtere konflikter
Vi tilbyder
- en arbejdsplads, hvor faglighed, udvikling og samarbejde går hånd i hånd. Vi lægger vægt på et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og sammen finder de bedste løsninger for vores beboere
- gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
- et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi prioriterer faglig sparring og dialog om den bedst mulige pleje og omsorg for vores beboere
- en spændende og udviklende rolle, hvor du får mulighed for at styrke og udvikle plejepersonalets kompetencer med udgangspunkt i beboernes behov
- en hverdag i et tværfagligt miljø med engagerede social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, som alle bidrager med hver deres faglighed
- en arbejdsplads, hvor vi har den indstilling, at alt kan lade sig gøre, hvis blot vi samarbejder om opgaven
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA. Stillingen er på 37 timer ugentligt i dagvagt og med tiltrædelse den 1. februar 2027 eller efter aftale. Du skal påregne arbejde i weekenderne i lige uger.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og ansættelse er betinget af, at den er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger Du kan få yderligere oplysninger hos driftsleder Bente H. Clemmesen, tlf. 7376 6530 eller driftsleder Line Bjørnskov, tlf. 7376 6540.
Ansøgning Send din ansøgning via linket senest den 8. december 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, dog senest den 15. december 2026
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv. Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.



