The posting
Har du ro i maven, også når baren er stuvende fuld, og hvor hver eneste drink er serveret med stor respekt for lækre råvarer? Så tror vi på, at du er vores nye Supervisor i baren på Scandic Nørreport. Vi ved, at du sætter en ære i at kende vores drinkkort og holde dig up to date, så du kan rådgive bedst muligt. Og vi ved, at du kan jonglere uden at spilde, at for dig er glasset altid halvt fyldt, og at din positive indstilling spreder sig i hele baren. Du nyder at præsentere vores gæster for nye smagsoplevelser og ved, hvordan baren står knivskarpt. Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Opgaver
- Medansvar for den daglige drift af baren
- Skabe energi, engagement og motivation i barteamet under service
- Sikre en gæsteoplevelse i topklasse gennem høj service, kvalitet og orden
- Introducere, oplære og støtte nye team members
- Sikre korrekt lagerstyring og varebestilling
- Gå forrest som rollemodel ved implementering af nye initiativer og arbejdsprocesser
- Sikre den rette stemning og atmosfære gennem fokus på lys, musik og gæsteoplevelsen
- Sikre konsekvent efterlevelse af åbne- og lukkeprocedurer samt høje operationelle standarder
Hvem er du
- Du er uddannet bartender med bred cocktailerfaring eller tilsvarende erhvervserfaring
- Du er vant til at gå foran og inspirere alle til at yde deres allerbedste
- Du er vild med god service og at skabe relationer
- Du er en dygtig sælger, der er god til at sætte dig ind i gæstens behov og ønsker
- Du taler et nordisk sprog og et godt engelsk
Vi tilbyder
- Et job i Nordens største hotelkæde
- Skønne kolleger som alle arbejder med afsæt i vores fire værdier 'be caring, be you, be a pro and be bold'
- Faglig og personlig udvikling
- En kultur, hvor vi vil hinanden det godt, og hvor der er plads til alle
- Frokostordning, sundhedsforsikring, pension og gratis fitness på alle Scandic-hoteller i Danmark
- Rabat på Scandics 280 hoteller i Europa samt mulighed for at give friends and family rabat
- En arbejdsplads som er omfattet af overenskomster, som bl.a. sikrer dig ordnede arbejdsvilkår
Vi inviterer løbende til samtaler.
Scandic er en mangfoldig arbejdsplads, og vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



