The posting
Job Description
Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet opslår i samarbejde med Odense Universitetshospital-Svendborg Sygehus en stilling som klinisk adjunkt ved Forskningsenheden for Hjerte-, lunge- og karkirurgi. Arbejdstiden er 30 konfrontationstimer samt 80 forskningstimer årligt.
Stillingen opslås for en periode svarende til hoveduddannelsesforløbet og ophører senest 3 måneder efter afslutning eller afbrydelse af hoveduddannelsesforløbet. Tiltrædelse efter aftale.
Forsknings- og undervisningsopgaver Den kliniske adjunkts hovedopgaver er forsknings- og undervisningsopgaver, herunder eksamen.
Opgaverne fokuserer på tværsektoriel forskning og projekter inden for aorta sygdomme samt perifer arteriel sygdom. Den ansatte skal varetage undervisning inden f.eks. karkirurgi og praktiske færdigheder.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a. at varetage undervisning på bachelor og kandidatniveau.
Være en del af teamet der tager hånd om de studerendes kliniske ophold på afdelingen. Samt forsat bidrager med egen og assisterer andres forskning i afdelingen.
Forventninger til kvalifikationer
- Ph.d.-grad.
- Ansættelse i et hoveduddannelsesforløb til speciallæge i karkirurgi.
- Aktiv forsknings profil.
Ansættelse forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau jf. gældende notat om stillingsstruktur for universiteterne.
Fælles forskningsstrategi for Klinisk Institut og OUH
Den fælles Forskningsstrategi for Klinisk Institut og OUH sætter retningen for vores fælles forskningsindsats i de kommende år. Med afsæt i visionen “Vi forsker sammen for at skabe fremtidens patientbehandling” har vi særligt fokus på: Forskning på tværs – med mennesket i centrum, Stærke forskningsmiljøer – som drivkraft for udvikling og Forskningens vej – fra idé til impact. Læs mere om den fælles forskningsstrategi for Klinisk Institut og OUH her.
Ansøgningsfrist
30/11/2026, kl. 23:59.
Kontakt Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos klinisk professor Jes S. Lindholt [email protected] eller institutleder Rikke Leth-Larsen [email protected].
Ansættelsesvilkår
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Det kliniske adjunktur vederlægges med et honorar på 52.837,97 kr. (august 2026-niveau) årligt.
Tjenestedsadressen vil være ved Afd. T, OUH, J. B. Winsløvs vej 4B 5000 Odense C.
Ansøgning
Vi anbefaler kraftigt, at du læser “Sådan søger du en stilling på SDU”, før du søger.
Ansøgninger skal sendes elektronisk via linket "Ansøg nu" nederst på denne side. Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF. Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 MB.
Ansøgningen skal indeholde (som pdf-filer):
- Motiveret ansøgning
- Curriculum vitae
- Kopi af eksamensbeviser inklusive dokumentation for erhvervelse af ph.d.-graden
- En komplet og nummereret publikationsliste
- 3 videnskabelige, peer-reviewed publikationer, ansøgeren ønsker inddraget i bedømmelsen af sine videnskabelige kvalifikationer. Bemærk venligst, at der skal vedhæftes én pdf for hver enkelt publikation. Det er tilladt at samle de tre publikationer til én fil
- Undervisningsportfolio
- Forskningsplan, herunder en redegørelse for egen forskning og gerne en vision for fremtidig forskning
- En redegørelse for andre kvalifikationer relevante for stillingen.
- Dokumentation/bekræftelse på ansættelse i et hoveduddannelsesforløb til speciallæge
Ansøgninger modtaget efter fristen og/eller ufuldstændige ansøgninger vil ikke blive taget i betragtning.
Skulle der opstå tekniske problemer med ansøgningen, da kontakt venligst: [email protected].
Bedømmelsesprocessen
Anvendelse af shortlisting kan finde sted som led i bedømmelsesprocessen.
Bedømmelse af ansøgninger vil ske i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteter. Ansøgninger vil blive bedømt af et sagkyndigt bedømmelsesudvalg, og ansøgere vil få deres egen bedømmelse tilsendt.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



