The posting
Stilling Køl & El tilbyder en alsidig og spændende stilling som serviceelektriker.
Om os Stilling Køl & El er en af de førende el-installationsvirksomheder i området omkring Skanderborg, med mange års erfaring og tradition for godt håndværk. Virksomheden består af en sammenslutning af to håndværksspecialer, og vi servicerer både private-, industri- og offentlige kunder med små og store opgaver inden for køl og el. Vores mål er at levere kvalitetshåndværk og skræddersyede løsninger til fornuftige priser.
Virksomheden omfatter også Ry El-forretning, som drives under samme ledelse. Din faste base vil dog være i Stilling, hvor du har din daglige gang. Vi hjælper naturligvis hinanden på tværs, når det er nødvendigt. Hos os er samarbejde, kvalitet og godt kollegaskab nøgleordene.
Arbejdsområder: En stor del af din hverdag hos Stilling Køl og El vil være håndtering af opgaver inden for service, nybyg og renovering. Opgaverne ligger i Østjylland.
Du kommer til at indgå i teambaserede projekter og servicering af forskellige kundetyper.
Dine kvalifikationer:
- Faglært elektriker med erfaring indenfor elinstallation, nybyg og renoveringsopgaver
- Nytænkende, stabil og loyal med god kundeforståelse
- Evner at bidrage positivt til samarbejdet i et tværfagligt team
- Gerne erfaring indenfor industri, dog ikke et krav
- Kørekort til bil under 3500 kg.
Vi kan tilbyde:
- En dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling
- En målrettet introduktion og indføring i arbejdsopgaver
- Et inspirerende og positivt arbejdsmiljø med godt kammeratskab
- Sociale arrangementer og sammenkomster med dine kolleger
- Sundhedsforsikring
- Firmabil
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er fuldtid og aflønning sker efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst.
For henvendelser vedrørende stillingen kontakt: Peter Nøhr Tlf. 23 24 41 44 eller E-mail: [email protected]
Ansøgningsfrist: Snarest. Samtaler vil blive afholdt løbende.
Tiltrædelse efter aftale
Vi glæder os til at høre fra dig!



