The posting
Du har overblik over borgernes fysiske og psykiske udfordringer og har fokus på forebyggelse og rehabilitering. Du er en sygeplejerske med blik for hele mennesket.
Du bruger din sygeplejefaglighed i hele plejen med blik for borgerens samlede livssituation.
Vi søger en sygeplejerske, som sammen med teamets øvrige sygeplejersker og vores tværfaglige team vil være med til at styrke sammenhængen og kvaliteten i borgernes forløb.
Som en vigtig del af vores tværfaglige team bliver du en aktiv medspiller i et engageret fællesskab, der arbejder ud fra den nye ældrelov med fokus på helhedspleje. Sammen skaber vi de bedste rammer for, at borgerne kan leve et aktivt, værdigt og selvstændigt liv i eget hjem.
Kandidatens profil.
- Du er uddannet sygeplejerske og har dansk autorisation.
- Du har gerne erfaring med klinisk sygepleje, rehabilitering og forebyggelse.
- Du ser grundlæggende pleje og helhedspleje som en naturlig del af dit arbejde og bruger aktivt din sygeplejefaglighed i den daglige pleje.
- Du er nysgerrig på borgerens samlede livssituation og har blik for både fysiske, psykiske og sociale behov.
- Du motiveres af at understøtte borgernes helbred og funktionsevne, så de kan være mest muligt selvhjulpne og leve det liv, de ønsker.
- Du trives med længerevarende relationer til borgere og pårørende og med at følge op på borgernes udvikling.
- Du ser værdien i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt med din viden og dine observationer.
Nogle af dine opgaver:
- Yde helhedspleje, nøje tilrettelagt efter ældrelovens principper.
- Koordinere den sygeplejefaglige indsats omkring borgeren.
- Observere, triagere, vurdere og dokumentere borgerens helbred og funktionsniveau.
- Udføre grundlæggende og helhedsorienteret sygepleje, særligt ved komplekse problemstillinger.
- Deltage i tværfaglig udredning.
- Udføre og videregive sygeplejefaglige opgaver med ansvarlighed og overblik.
- Sikre sammenhæng og kvalitet i borgerjournalen i samarbejde med kollegaer.
- Drøfte sundhedsfaglige problemstillinger på tværfaglige konferencer.
- Varetage rollen som forløbsansvarlig i både enkle og sammensatte borgerforløb.
Derfor skal du vælge os:
- Du får en individuel introduktion med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaringer.
- Du får mulighed for at være med til at udvikle en praksis med afsæt i Fundamentals of Care.
- Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen og udførelsen af dit arbejde i samarbejde med borgere og kollegaer.
- Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi vægter godt humør, faglig sparring og hjælpsomhed højt.
- Du får kolleger, som er gode til at hjælpe hinanden i hverdagen.
Teamet:
Pleje og Rehabilitering, Team Tangkrogen, ligger i dejlige omgivelser tæt på Tivoli Friheden og Aarhus Bugt.
Vores team består af cirka 50 social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt faste afløsere.
Der er tilknyttet en kompetenceudviklende sygeplejerske og en terapeut til teamet. Deres primære opgave er at understøtte og guide medarbejderne gennem borgerforløbene.
Du vil primært have dagvagter samt weekendvagt cirka hver fjerde weekend.
Løn og ansættelsesvilkår: Stillingen ønskes tiltrådt 01.12.2026 eller snarest herefter. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Hvis du vil vide mere: Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Patricia Aaes, mail [email protected], telefon 30251218.
Ansøgning Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 29.11.2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 01.12.2026.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen. Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!



