The posting
Farmakoepidemiologi-gruppen på Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin (KFFM), Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet søger en epidemiologisk datamanager på deltid til tiltrædelse den 1. februar 2027 eller efter aftale.
Der er tale om en 3-årig tidsbegrænset ansættelse med slutdato den 31. januar 2030. Stillingen udgør 5% (1,85 timer pr. uge).
Du vil sidde på KFFM, hvor du vil indgå som datamanager i teamet. Der vil, foruden dig selv, sidde fem andre datamanagere med tilsvarende opgaver.
Ansvarsområder Du vil have et tæt samarbejde med professor Jesper Hallas og professor Anton Pottegård, som til daglig har ansvaret for gruppen, og du vil generelt have en stor berøringsflade med den samlede gruppe på ca. 50 forskere, primært læger og farmaceuter.
Dine opgaver vil bestå i, at:
- Assistere forskere med analyser inden for primært farmakoepidemiologiske projekter
- Arbejde med projekter, der ofte er iværksat af Det Europæiske Lægemiddelagentur, samt projekter igangsat på gruppens eget initiativ
Dertil forventes det, at du kan håndtere flere projekter sideløbende, skabe struktur og bevare overblikket på tværs af opgaver samt overholde gældende deadlines.
Kvalifikationer
- Har en relevant kandidatgrad
- Har erfaring med registerbaseret epidemiologi
- Konkret erfaring med sundhedsdata er en fordel
- Har erfaring med R eller alternativt Stata, SAS, SPSS eller tilsvarende programmer
- Har gode samarbejdsevner
- Kan kommunikere professionelt på engelsk, både skriftligt og mundtligt
Om KFFM og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
KFFM er en dynamisk forskningsenhed inden for farmakologi og miljømedicin. Vores forskning spænder fra miljømedicin til farmakoepidemiologi, kliniske studier og cellebaseret basal farmakologi. Samlet set har vi en stærk interesse og ekspertise i eksponering for miljøkemikalier, farmakoepidemiologi, farmakogenetik, farmakokinetik, lægemiddelinteraktioner og toksikologi.
Læs mere om KFFM (Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin).
Læs mere om IST (Institut for Sundhedstjenesteforskning)
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) ved Syddansk Universitet er et af Danmarks førende sundhedsvidenskabelige fakulteter. Med ni institutter, forskning i international topklasse og et bredt udvalg af sundhedsuddannelser bidrager vi til at udvikle fremtidens viden, behandling og sundhedsvæsen.
Som medarbejder på SUND bliver du en del af et ambitiøst og tværfagligt miljø præget af høj faglighed, stærke samarbejder og gode muligheder for udvikling. Fakultetet har aktiviteter i Odense, Esbjerg og København. I Esbjerg og København danner stærke faglige miljøer ramme om forskning og uddannelse, mens vores moderne fakultetsbygning i Odense samler forskning, uddannelse og administration under ét tag og er direkte forbundet med Odense Universitetshospital.
Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her.
Kontakt Er der behov for yderligere oplysninger, kan du kontakte professor Anton Pottegård, [email protected], tlf.: +45 65503024 eller datamanager Morten Olesen, [email protected] tlf.: +4565507160.
Ansøgningsproces Ansøgningsfristen er den 2. december 2026 kl. 23.59.
Ansættelse pr. 1. februar 2027 eller snarest muligt derefter.
Løn og ansættelsesvilkår Dit tjenestested er Syddansk Universitet i Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer.
SDU indhenter ikke oplysninger om ansøgers tidligere løn.
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, som skal indeholde følgebrev, CV med angivelse af måneder og år (uden billede) og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde billede og CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.



