The posting
Har du lyst til faglige udfordringer og en varieret arbejdsdag? Så har vi jobbet til dig. Vi søger en sygeplejerske til den udekørende kommunale sygepleje i Ulstrup, Favrskov Vest.
Hos os får du
- Frihed under ansvar - Du har stor selvstændighed i dit kliniske lederskab, og kolleger og ledelse er tæt på, når du har brug for dem.
- En alsidig arbejdsdag - Kommunal sygepleje udvikler sig hurtigt, og du møder mange forskellige specialer – både i sygeplejeklinikkerne og i borgernes eget hjem.
- Nye elbiler - Du kører rundt til borgerne i en af vores nye elbiler.
- En god start - Vi vægter introduktion og oplæring højt.
- Kolleger, der hjælper hinanden - Vi samarbejder på tværs af vagtlag, og faglighed, humor og hjælpsomhed er i højsædet.
- Mulighed for at udvikle dig - Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores gode arbejds- og uddannelsesmiljø, og der er plads til kompetenceudvikling
Hvad siger din kommende kollega? Udtalelse fra en af dine kommende kolleger: ”Jeg er ansat i Ulstrup, fordi jeg oplever en høj grad af ordentlighed. Vi er ordentlige ved hinanden- godt kollegaskab og ordentlige ved borgerne”
Hvem søger vi? Vi søger en sygeplejerske med bred sygeplejefaglig viden, som trives med selvstændighed og gerne vil være en del af et team med højt til loftet. Du:
- arbejder systematisk med klinisk lederskab i et rehabiliterende perspektiv
- tager ansvar for, at borgerne oplever sammenhængende forløb med høj kvalitet
- tager initiativ til sygeplejeindsatser ud fra den enkelte borgers behov og kulturelle baggrund
- har gerne erfaring med faglig dokumentation efter fællessprog III – vi dokumenterer i Cura
Har du erfaring med velfærdsteknologiske løsninger og arbejde i sygeplejeklinik, er det et plus – men det er ikke et krav.
Din hverdag Du møder borgere med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Vi arbejder i tværfaglige teams og lægger vægt på helhedspleje – både i sygeplejeklinikker og i borgernes eget hjem. Du skal forvente 3–4 weekender på en 12 ugers rulleplan, og arbejdstiden ligger i dag- og aftentimer. Kørekort er et krav, da du kører rundt til borgerne i en af vores nye, små elbiler.
Løn og ansættelse
- Stillingen er opslået som fuldtidsstilling på 37 timer.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for sygeplejersker.
- Ansøgning og tiltrædelse: snarest. Samtaler afholdes løbende.
- Der indhentes straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.
Vil du vide mere? Kontakt leder af sygeplejen Sytter Christiansen på tlf. 20 18 84 28 eller [email protected].
Om Favrskov Kommune I Favrskov Kommune er vi sammen om et sundt og værdigt liv. Vi arbejder med tre fælles værdier som grundlag for opgaveløsningen: Vi arbejder på tværs, vi går i direkte dialog, og vi finder nye løsninger. Kom og tag del i det gode liv.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.



