The posting
TeamSafety ApS
Vil du fortsat anvende din efterforskningserfaring til at sikre ordnede forhold på nogle af Danmarks største bygge- og anlægsprojekter?
TeamSafety har etableret en ny compliance- og efterforskningsenhed og søger i den forbindelse tidligere politibetjente med solid efterforskningserfaring.
Har du afsluttet din karriere i politiet – eller nærmer du dig pensionen – og ønsker fortsat at bringe din faglige indsigt og analytiske sans i spil? Så tilbyder vi deltidsstillinger i en ny og spændende enhed.
Arbejdet omfatter undersøgelse og opfølgning på forhold, hvor virksomheder eller medarbejdere muligvis ikke efterlever gældende lovgivning, kontraktlige forpligtelser eller etiske standarder. Herudover vil du få en central rolle i at afdække, dokumentere og klargøre sager om mulige strafbare forhold med henblik på eventuel overdragelse til politiet eller andre relevante myndigheder. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med vores kunder
Dine arbejdsopgaver
- Kontrol og verifikation af virksomhedsregistrering, ejerforhold og selskabsstrukturer.
- Undersøgelse af entreprenører og underleverandørers overholdelse af gældende lovgivning og kontraktlige forpligtelser.
- Kontrol af løn- og ansættelsesforhold, herunder forebyggelse af social dumping.
- Gennemgang og vurdering af relevant dokumentation, herunder arbejds- og opholdstilladelser, RUT-registreringer og øvrige lovpligtige forhold.
- Afdækning, dokumentation og opfølgning på mistænkelige forhold samt klargøring af sager til videre juridisk vurdering.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet politibetjent – gerne med efterforskningserfaring.
- Har arbejdet med dokumentkontrol, økonomiske forhold eller komplekse sager.
- Er grundig, objektiv og arbejder metodisk.
- Kan arbejde selvstændigt og træffe velbegrundede vurderinger.
- Kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt. Både på dansk og engelsk.
- Er fortrolig med digitale systemer og informationssøgning.
Erfaring fra økonomisk kriminalitet, udlændingekontrol, organiseret kriminalitet eller lignende vil være en fordel, men er ikke et krav.
Vi tilbyder
· En arbejdsplads med korte beslutningsveje og en uformel tone
· Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Praktisk
Arbejdssted: Udgangspunkt er Kalundborg. Stillingsomfang: Efter aftale. Tiltrædelse: Efter aftale.
Ansøgning: Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtale.
· Vi gør opmærksom på, at der ved eventuel ansættelse søges om administrativ godkendelse til arbejde i vagtvirksomhed.
· Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Michael Kristensen på tlf. 70 25 17 00 eller e-mail: [email protected]



