The posting
Vi søger en stærk og inspirerende leder med lyst og evne til at drive en moderne bilforretning med ambitioner.
Har du ledelseserfaring, kommercielt drive og passion for at skabe resultater gennem mennesker? Så er her muligheden for at få det samlede ansvar for en moderne bilforretning i udvikling.
Uggerhøj Herning søger en Filialdirektør, der kan tage førertrøjen på og sammen med medarbejderne løfte forretningen til næste niveau.
Du får en synlig og central rolle med ansvar for mennesker, salg, kundeoplevelser og resultater – og med direkte reference til koncerndirektionen. Det er med andre ord en stilling for dig, der både trives med det strategiske overblik, men også med at være tæt på den daglige forretning.
En forretning med potentiale
Uggerhøj Herning er et moderne full-service bilhus med salg, værksted og skadescenter. Vi repræsenterer KIA, Opel, Citroën og Leapmotor, men har samtidig et stærkt fokus på brugte biler og varevogne.
Forretningen er i vækst, og ambitionerne er klare. Derfor søger vi en leder, der ikke blot vil administrere en velfungerende forretning, men være med til at udvikle den.
Du får en organisation med dygtige medarbejdere, stærke kompetencer og en solid lokal position. Din opgave bliver at samle organisationen om fælles mål, skabe yderligere kommercielt momentum og sikre, at kunderne oplever Uggerhøj som det naturlige valg.
Din rolle
Som Filialdirektør får du det samlede ansvar for filialens drift, udvikling og resultater. Du bliver samtidig en del af Uggerhøj koncernens ledergruppe og får en tæt dialog med koncerndirektionen.
Du kommer blandt andet til at:
· sætte retning for forretningen og skabe engagement i organisationen
· drive salget og styrke den kommercielle udvikling
· sikre høj kundetilfredshed og en stærk kundeoplevelse
· udvikle og motivere ledere og medarbejdere
· følge tæt op på centrale mål og resultater
· identificere og udnytte mulighederne på det lokale marked
· være synlig i forretningen og tæt på kunder og medarbejdere
Hvem er du?
Du er først og fremmest en tydelig og nærværende leder, som kan skabe resultater gennem andre. Du har et stærkt kommercielt mindset, god forretningsforståelse og motiveres af at se en organisation og en forretning udvikle sig.
Måske kommer du allerede fra bilbranchen, men din baggrund kan også være fra en anden salgs- og serviceorienteret branche. Det vigtigste er, at du har dokumenteret ledelseserfaring, personlig gennemslagskraft og en naturlig evne til at skabe tillid, engagement og følgeskab. Du skal være den leder, medarbejderne har lyst til at bruge som sparringspartner i hverdagen.
Vi forventer desuden, at du har:
· erfaring med ledelse og resultatansvar
· et stærkt kommercielt drive
· erfaring med KPI’er og økonomiske rapporter
· mod på at træffe beslutninger og sætte retning
· lyst til en hverdag med højt tempo og mange interessenter
Hvad tilbyder vi?
Du får en central og attraktiv lederrolle i en solid og vækstorienteret koncern, hvor der er mulighed for at gøre en reel forskel.
Her er plads til ambitioner, idéer og lederskab – og du får frihed til at sætte dit eget præg på udviklingen af Uggerhøj Herning.
Du bliver samtidig en del af koncernens ledergruppe og får adgang til et stærkt fagligt og ledelsesmæssigt netværk på tværs af organisationen.
Vil du med ombord?
Så skal du skrive til nedenstående mailadresse. Du er også meget velkommen til at kontakte Per Lavrids Knudsen pr. telefon.
Solid Search gennemfører rekrutteringen til denne stilling, og alle henvendelser bliver behandlet fortroligt. I processen vil indgå en personligheds analyse og et ønske om referencer.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Per Lavrids Knudsen
Headhunter
Telefon +45 23 41 61 08
E-mail: [email protected]
WEB: solidsearch.dk
Om Uggerhøj
Uggerhøj koncernen er en af Danmarks større bilforhandlere med rødder tilbage til 1954. Koncernen har hovedsæde i Frederikshavn og er i dag repræsenteret i blandt andet Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Herning, Aarhus, Horsens og Kokkedal.
Koncernen forhandler en bred vifte af bilmærker fra importørerne Semler, Nellemann og Wismo Group og beskæftiger omkring 400 medarbejdere, heraf ca. 30 i Herning.
Uggerhøj er kendt for høj kundetilfredshed, godt købmandskab, lokal forankring og en værdibaseret kultur med fokus på åbenhed, ærlighed, flid og ansvarlighed.



