The posting
Kan du skabe indhold, der får mennesker til at stoppe med at scrolle? Kan du både stå bag kameraet, få den kreative ide og få politikere til at levere skarpe budskaber foran linsen?
På vegne af Det Konservative Folkeparti leder vi efter en profil, der mestrer både det tekniske og det kreative. Én, der kan filme, fotografere, optage lyd, klippe og publicere – men som samtidig forstår, hvordan indhold skal produceres, vinkles og formidles, hvis det skal fungere på sociale medier.
Du kommer til at arbejde midt i dansk politik, hvor indhold ofte skal produceres hurtigt, præcist og med stor gennemslagskraft.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at:
- Producere videoindhold til sociale medier fra idé til færdigt produkt.
- Klippe videoformater til forskellige platforme og målgrupper.
- Sikre høj kvalitet på både billede, lyd og fortælling.
- Instruere politikere foran kameraet og hjælpe dem med at levere skarpe budskaber.
- Fungere som produktionsleder på egne produktioner.
- Publicere indhold på sociale medier og følge, hvordan brugerne tager imod det.
- Arbejde med både hurtige dagsordensdrevne produktioner og større kampagneproduktioner.
- Udvikle formater til forskellige platforme – fra hurtige, rå videoer til større kampagneproduktioner.
Vi forestiller os, at du:
- Er stærk bag et kamera og har erfaring med både video og foto.
- Har styr på lys, lyd, framing og visuel historiefortælling.
- Forstår sociale medier og ved, hvilke formater der performer på forskellige platforme.
- Kan arbejde selvstændigt og trives med at være et “one-man-band”.
- Kan holde hovedet koldt i et miljø med højt tempo og korte deadlines.
- Har erfaring med videoredigering og relevante programmer.
- Har blik for timing, fortælling og politisk kommunikation.
- Har en portfolio med produktioner til sociale medier.
Det er ikke afgørende, hvor du kommer fra. Du kan have erfaring fra et andet parti, en interesseorganisation, en virksomhed, et bureau eller lignende. Det vigtigste er, at du kan dokumentere, at du kan skabe indhold, som virker.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med partiets SoMe-ansvarlige og kampagnechef, hvor I sammen skal udvikle og producere indhold, der styrker partiets politiske kommunikation og digitale tilstedeværelse.
Vi tilbyder
- Et job tæt på den politiske dagsorden.
- Mulighed for at sætte et markant visuelt aftryk på partiets kommunikation.
- Stor indflydelse på formater, idéer og produktioner.
- En hverdag med højt tempo, korte deadlines og stor variation.
- Et tæt samarbejde med politikere, presseafdeling og kampagneorganisation.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eventuelle cases eller eksempler på tidligere arbejde til [email protected].
Vi indkalder løbende til samtaler. For spørgsmål til stillinger kan kampagnechef Thomas Højgaard kontaktes på 81 81 31 31.
Ansøgningsfrist: 15. november



